Skoven som kulstoflager
SIMULERINGER
Fag
Naturfag
Klassetrin
7.-9. klasse
Varighed
45 minutter
Hvad går aktiviteten ud på?
Eleverne skal bruge simuleringsmodellerne til at sammenligne tre typer af skov og få synliggjort skovenes kulstoflagring over tid.
De tre typer er: 1. Produktionsskov – 2. Urørt skov – 3. Nyplantet skov
Der er to visninger, SKOV og GRAF, der kan vælges på knapperne over modellerne.
SKOV viser billeder af træerne og træernes alder. Der er andre detaljer at observere og beskrive, fx grøfter, vådområder og om træerne står på lige rækker.
GRAF viser kulstof i træerne (tons C pr. hektar) i søjlediagrammer. Hver grønne kasse i søjlerne er 10 tons C pr. hektar. Den opbyggede kulstofmængde i de fældede træer er vist med en lysere grøn farve.
Eleverne kan bruge simuleringerne til at beskrive ligheder og forskelle i de tre slags skove. Simulatoren synliggør skovenes kulstoflagre både som illustrationer og som data (søjlediagrammerne).
Dette kan bruges som afsæt til at diskutere skoven som naturbaseret løsning, forskellige interesser i skov samt til at foreslå handlinger, hvor skov kan bidrage som klimaløsning.
Eleverne kan sammenligne deres egen lokale skov med skovene i simulatoren og dermed koble egne erfaringer og undersøgelser med forskellige fremtidige muligheder for kulstoflagring og naturbaserede klimaløsninger
Sådan gør I
Forberedelse:
- Eleverne læser fagteksten og ser videoen om skoven som naturbaseret løsning.
- Vigtige begreber er fx kulstoflager, produktionsskov, urørt skov, udledning, CO2 og naturbaserede løsninger.
Gruppearbejde:
- Eleverne skal arbejde på fælles pc i mindre grupper.
- Eleverne arbejder med simulationerne på siden her og bevarer arbejdsspørgsmålene.
Opsamling:
- Fælles diskussion af forskellene på de tre slags skove, deres kulstoflagring og betydningen for klimaet.
- Snak om hvad der sker med de fældede træer, fx om bæredygtig brug af træ som byggematerialer i sammenligning med afbrænding af træ i kraftvarmeværker.
- Knyt simuleringerne til elevernes undersøgelser af egen skov og hvordan den kan se ud i fremtiden.
- Gør det eksplicit, at simuleringerne er modeller og diskuter deres muligheder og begrænsninger.
Kompetencer
- Eleverne får trænet undersøgelseskompetence, når de sammenligner de forskellige scenarier og finder forskelle og ligheder.
- Modelleringskompetence styrkes, når eleverne bruger simuleringerne som modeller til forståelse og forklaring, og når de forholder sig til forskelle på model og virkelighed
- Eleverne arbejder med kommunikationskompetence, når de formulerer sammenhænge mellem ændringer i skovene over tid og kulstoflagringen
- Perspektiveringskompetence styrkes, når eleverne relaterer forskellige slags skove til kulstoflagring og naturbaserede løsninger til gavn for klimaet.
Flere muligheder
- I kan vælge at arbejde med simuleringerne i fælles i klassen i stedet for i grupper.
- Eleverne kan designe og/eller bygge modeller af de forskellige skov-scenarier, eventuelt med inspiration fra aktiviteten Små og store stammer.
- Eleverne kan knytte flere beskrivelser til de forskellige slags skove og inddrage andre aspekter end klima, fx biodiversitet.