Kloden skriger på naturbaserede løsninger

Kronik fra Berlingske Tidende den 16.december 2020 af Carsten Rahbek, professor, KU, Marianne Holmer, dekan og professor, SDU og Sebastian H. Mernild, prorektor og professor, SDU

Vi kan allerede fra i dag øge bindingen af CO₂, og effekten er øjeblikkelig i form af stop for udledning af CO₂ fra drænede vådområder og fældede skove. Gevinsten ved retablering af ødelagte økosystemer er tydelig og giver størst klimagevinst i starten, hvor de etablerer sig. Naturen som klimaløsning er klar i dag – og vi ved, hvordan den virker, og hvordan det skal gøres effektivt.

David Attenborough har igennem sit lange liv taget os med ud i naturen og fortalt om alle dens herligheder af eksotiske dyr og planter. I mange år blev han kritiseret for kun at fortælle de positive historier. I de senere år har han brugt sin tid til at formidle, hvor galt det står til med klodens natur og klima.

Ifølge Det Internationale Biodiversitetspanel (IPBES; Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Service) er op til 70 procent af Jordens økosystemer mere eller mindre nedbrudt, og arter forsvinder med en hastighed, som er 100–1.000 gange højere end den naturlige tabsrate. Det er et tabstal, som vi ikke har set siden dinosaurerne forsvandt for 65 millioner år siden.

Den globale middeltemperatur ændrer sig i dag meget hurtigt, hvor den globale middeltemperatur siden 1880 og til i dag er steget ti gange hurtigere end tidligere set over de seneste 22.000 år. 2020 bliver forventeligt det næstvarmeste år målt siden 1880.

Den primære årsag til ødelæggelserne af Jordens økosystemer og tab af biodiversitet skyldes menneskets forbrug af plads på Jorden til landbrug, skovbrug, infrastrukturer og byer samt vores overforbrug af de ressourcer, naturen producerer. Men når Jordens økosystemer ødelægges, falder naturens evne til at binde CO₂, og der frigives store mængder CO₂ til atmosfæren. Omkring 25 procent af den menneskeskabte frigivelse af CO₂ skyldes konvertering af naturområder til f.eks. marker, skovdyrkning og bebyggelse. Opdyrket natur har typisk mindre bindingskapacitet sammenlignet med vilde naturområder. Dyrkede skove rummer mindre CO₂ end gamle urørte skove. Og når vi dræner vådområder til landbrugsjord frigøres ligeledes store mængder CO₂. Naturødelæggelser forværrer således klimakrisen. Men omvendt kan naturen også bidrage til at løse klimakrisen ved at mindske den fremtidige udledning, og vi kan re-etablere naturlige økosystemer, som lagrer CO₂. Det vil samlet set kunne reducere koncentrationen af CO₂ i atmosfæren markant.

I foråret lancerede EU-Kommissionen biodiversitetsstrategien for 2030, der bygger på IPBES- og IPCC-rapporterne. Den blev tiltrådt af alle EU-lande i oktober. Strategiens fundament bygger på at afsætte 30 procent af land og vandarealet til naturen for at sikre biodiversiteten, samt at økosystemer kan bidrage med naturbaserede løsninger på klimaudfordringerne. I dette års finanslov har Danmark fulgt med og ydet det første skridt i samme retning med den mest ambitiøse investering i de sidste 20 år i naturområder, bl.a. urørt skov, til sikring af biodiversitet og lavbundede vådområder som klimaforanstaltninger. Modsat tankerne i EU-strategien er den danske arealinvestering i biodiversitet og klima endnu ikke set i en fuldt integreret sammenhæng med hinanden. Således er f.eks. debatten om urørt skov for biodiversitet versus klimaskov nogen gange fremført som hinandens modsætninger selvom naturskov både hjælper klimaet og biodiversiteten.

Naturbaseret løsning

Planter optager CO₂ fra atmosfæren og CO₂ bindes i biomassen og lagres i jorden. I mange år har der været stort fokus på betydningen af regnskoven i det samlede CO₂ kredsløb. I de senere år er der kommet fokus på andre økosystemer i takt med, at forskningen bidrager med nye resultater. Områder med lave temperaturer, som i tundraen i Arktis, eller de tempererede eller tropiske kystzoner hvor saltmarsk, mangrover og havgræsser lagrer store mængder af kulstof. Retablering af Floridas naturlige mangroveskove vil alene kunne optage 30 procent af Floridas årlige emission af menneskeskabte drivhusgasser.

20-30 procent af Jordens kulstoflagre findes i vådområder, selvom de kun dækker fem til otte procent af klodens areal. Potentialet ved retablering af vådområder til lagring af CO₂ er enormt, forudsat at der bliver sat stop for yderligere dræning af de tilbageværende vådområder. Lige så vigtigt er havet, der optager ca. en tredjedel af den menneskeskabte CO₂. Vi er således helt afhængige af, at havenes økosystemer fungerer. Men det er alle stærkt truede økosystemer. Deres fortsatte funktion er ikke noget, vi blot kan tage for givet – al den stund at deres tilstand primært er forringet i de seneste årtier.

Naturen er således ikke kun oplevelsesrig at besøge eller at se på tv-skærmen. Den har også en række funktioner, som er yderst værdifulde i en tid, hvor omstilling og bæredygtighed er på agendaen. For nylig annoncerede Velux-gruppen, at de, gennem sikring af CO-lagringen i 200.000 ha eksisterende skov suppleret med ti millioner nye træer, ønsker at livstidsneutralisere koncernens CO₂-udledninger siden etableringen i 1941. Den samtidige målsætning er også at bidrage til sikring af biodiversitet og lokalbefolkningens bæredygtige udnyttelse af naturressourcer. Google, Facebook, Apple og Microsoft har meddelt, at de overvejer samme strategi med fokus på naturbaserede løsninger.

De danske forhold

I Danmark har vi stort set ingen urørt naturskov tilbage, men en konvertering af noget af den dyrkede skov til urørt skov, retablering af vådområder i disse skove og etablering af våde økosystemer i det åbne land vil give en stor gevinst i form at øget binding af CO₂.

Dertil kommer at sikring af naturlige økosystemer er forudsætningen for at stoppe tabet og sikre eksistensen af den danske biodiversitet. Samtidig giver det øget frilufts- og herlighedsværdi.

»Naturbaserede løsninger kan bidrage omkostningseffektivt til flere målsætninger på samme tid, hvis gjort intelligent.«

Det er også en overvejelse værd at undersøge genetablering af andre økosystemer, som vores marine vådområder, saltmarsk og ålegræsenge, som enten er omdannet til opdyrkede arealer eller, for ålegræssets vedkommende, forsvundet som følge af forringet vandkvalitet. Ålegræsenge, for eksempel, er nogle af de mest effektive økosystemer i verden til at lagre kulstof. Ved at genetablere ålegræs kan vi således øge havets kapacitet til at optage og lagre CO₂. Ålegræsenge bidrager derudover til øget biodiversitet, da de tiltrækker fiskeyngel, og de beskytter kysten mod erosion. Disse tiltag flugter med EU-Kommissionens biodiversitetsstrategi for ₂030, der i oktober blev verificeret af alle EU-lande inkl. Danmark, der som sit mest centrale virkemiddel for at sikre både biodiversitet og klimaet har afsat 30 procent areal både på land og i vand. Ifølge EU-Kommissionen vil sådanne tiltag på havet med fiskerifri områder give et markant økonomisk løft til fiskeriet over tid, i form af flere fisk – og til klimaet.

Klar til brug i morgen

I de internationale forskningsbaserede klima- og biodiversitetspaneler er der enighed om, at klimaforandringerne ikke kan løses ved teknologi alene. Teknologiløsninger for klimaet vil ikke betyde meget i løsningen af biodiversitetskrisen. Sammenlignet med teknologiske løsninger, er naturbaserede løsninger, som sikring af eksisterende vådområder og skov eller genetablering af mere skov, vådområder og ålegræsenge, tilgængelige allerede nu.

Vi kan allerede fra i dag øge bindingen af CO₂, og effekten er øjeblikkelig i form af stop for udledning af CO₂ fra drænede vådområder og fældede skove. Gevinsten ved retablering af ødelagte økosystemer er tydelig og giver størst klimagevinst i starten, hvor de etablerer sig. Naturen som klimaløsning er klar i dag – og vi ved, hvordan den virker, og hvordan det skal gøres effektivt.

Dertil kommer, at de naturbaserede løsninger har mange andre vigtige funktioner i form af f.eks. øget biodiversitet, grundvandsdannelse og menneskelig trivsel. Bevarelse og restaurering af naturlige økosystemer gennem fysisk beskyttelse bidrager således med langt mere end udelukkende binding af CO₂.

Folketinget har udarbejdet klare målsætninger for den danske klimaindsats, ligesom den kommende finanslov indeholder en række betydelige tiltag for arealbaseret sikring af den danske biodiversitet. Vi kan kun opfordre til, at vi i Danmark i forbindelse med udpegning af vådområder til CO₂-bindinger foretager arealprioriteringer, der er målrettet ikke kun klimaet, men går sammen med indsatsen for naturen og samtidig sikrer vandcirkulation og friluftsliv i Danmark. Naturbaserede løsninger kan bidrage omkostningseffektivt til flere målsætninger på samme tid, hvis gjort intelligent.

Carsten Rahbek er professor ved GLOBE Institute, Københavns Universitet, Danish Institute for Advanced Study, Syddansk Universitet og Leder af det danske koordinationskontor for IPBES. Marianne Holmer er dekan og professor ved Det Naturvidenskabelige Fakultet og Danish Institute for Advanced Study, Syddansk Universitet. Sebastian H. Mernild er professor og prorektor på Syddansk Universitet og hovedforfatter på FN’s (IPCC) kommende hovedrapport.