Undervisning i de naturbaserede løsninger

Naturbaserede løsninger er et hot emne i international klimaforskning og -politik, og det er ikke uden grund. Naturen er nemlig et meget oplagt sted at tage fat, når vi effektivt skal mindske udledningen og øge bindingen af drivhusgasser som CO₂. Og så er naturbaserede løsninger et særdeles velegnet undervisningsemne til naturfagenes fællesfaglige forløb.

Det er velkendt for de fleste, at der er bundet store mængder kulstof i naturlige økosystemer som fx skov, moser og havet. Men alligevel er det ofte overset, at en meget stor del af menneskets udledning af drivhusgasser stammer fra vores omlægning – og ødelæggelse – af netop naturarealer til marker, produktionsskove, veje og byer. Det er tilfældet både herhjemme og i resten af verden.

Derfor er der et stort klimapotentiale i at reducere udledninger ved hjælp af naturen – både ved at bremse og begrænse naturødelæggelser og ved at binde og lagre kulstof gennem naturgenopretning. Tiltagene kaldes for naturbaserede løsninger (engelsk: Nature-based Solutions) og ud over klimaproblemet, så bidrager de også til at afhjælpe flere af de miljømæssige kriser, vi står overfor, bl.a. biodiversitetskrisen.

Men det er naturligvis ikke ligegyldigt hvor og hvordan man forsøger at løse problemerne. Den slags kræver grundige analyser og forskningsbaseret viden. Den faglighed – og ikke mindst forskernes metoder – kan man som naturfagslærer oplagt inddrage og spejle i sin undervisning.

Hvad er naturbaserede løsninger?

Naturbaserede løsninger er tiltag, som med udgangspunkt i naturen imødegår klimaforandringer og andre store udfordringer som fx forurening, fødevaresikkerhed og sikring af vandressourcer, samtidig med at de gavner biodiversiteten. Naturbaserede løsninger fokuserer på bevarelse og genopretning af naturlige økosystemer, øgning af naturarealet samt på de samfundsgoder, som økosystemerne kan levere. Sagt på en anden måde: man arbejder med naturen i stedet for imod naturen.

Når Jordens økosystemer ødelægges, så falder naturens evne til at binde kulstof, og der frigives desuden store mængder CO₂ til atmosfæren. Klimaforandringer skyldes ikke kun vores brug af fossile brændstoffer til energi. Omkring 25% af den menneskeskabte frigivelse af CO₂ skyldes konvertering af, hvad der oprindeligt var natur, til fx marker, skovdrift og bebyggelse. Opdyrket natur har typisk meget mindre bindingskapacitet og betydelig øget frigivelse af CO₂ sammenlignet med vilde naturområder. Det gælder fx dyrkede skove, som ganske enkelt rummer mindre kulstof end gamle urørte skove, eller vådområder der, når de drænes, frigør store mængder CO₂ til atmosfæren.

Naturødelæggelserne forværrer således klimakrisen. Men omvendt kan naturen også bidrage til at løse klimakrisen ved at mindske den fremtidige udledning, og ved at vi reetablerer naturlige økosystemer, som øger lagringen af CO₂. Det kan reducere koncentrationen af CO₂ i atmosfæren ganske betragteligt.

Vi er allerede godt på vej

De naturbaserede løsninger kommer uden tvivl til at præge debatten om såvel klima som grøn omstilling, vandressourcer, biodiversitet og meget mere i de kommende årtier. Anvendelsen af naturbaserede løsninger anbefales i dag af FN’s paneler for klima og biodiversitet (IPCC og IBPES), de er en del af beslutningerne på FN’s klimatopmøder, ligesom de indgår i målsætningerne for EU’s seneste strategier for hhv. biodiversitet og skov.

Klimaudfordringerne kan næppe løses ved hjælp af teknologiske løsninger alene i allernærmeste fremtid. Med naturbaserede løsninger er der tale om redskaber – ”teknologier” – der er klar til brug allerede nu. Vi har et stort kendskab til, hvad der kan gøres, og det er relativt enkelt at forstå hvilke mekanismer, der er på spil – i modsætning til de ofte komplicerede teknologiske klimaløsninger, der endnu ikke er færdigudviklede.

Kendt stof, nye muligheder

Kulstofkredsløbet, drivhuseffekten og fotosyntesen. Lyder det bekendt for dig som naturfagslærer? Det er disse velkendte processer og sammenhænge, som de naturbaserede løsninger fagligt bygger på. Så hvis du vil undervise i emnet, så er du faktisk allerede klar og klædt på til at gå i gang. Men med emnet naturbaserede løsninger får du derudover en række nye muligheder i undervisningen, og det er en oplagt mulighed for tværfaglighed og fællesfaglige undervisningsforløb.

God klimaundervisning

Kloden skriger på naturbaserede løsninger, og flere har påpeget, at klimaundervisningen kræver en ny pædagogisk tilgang. Det er velkendt, at klimaundervisning ikke må efterlade eleverne modløse og apatiske.

Lektor i pædagogik og bæredygtig udvikling, Jonas Andreasen Lysgaard fra DPU, kommer med et bud på en ”grøn” pædagogik i artiklen: ”Klimakrisen kalder på en ny pædagogik”, Asterisk nr. 98, 2021. Her fremsætter han en ”treenighed” for god klimaundervisning: kritik, håb og handling:

1. Kritik: Undervisningen skal kritisere ikke-bæredygtige praksisser, fx afbrænding af skov. Eleverne skal se problemerne i en samfundsmæssig og historisk kontekst.
2. Håb: Undervisningen skal give håb ved at pege på mulige løsninger. Det er vigtigt, at eleverne forstår, hvordan løsningerne fungerer – og at de selv kan være med til at pege på disse løsninger.
3. Handling: Undervisningen skal inspirere til engagement og videre handling. Det er vigtigt, at eleverne oplever at kunne ”gøre noget” med den viden, de har tilegnet sig, og at de arbejder med løsninger ved fx at undersøge eller producere noget.

Derudover peger han på, at feltet åbner for mange dilemmaer. Det er vigtigt at arbejde dilemmapædagogisk, sådan at eleverne oparbejder kompetencer til at stille spørgsmål, reflektere over og prioritere ved forskellige dilemmaer. Så eleverne forstår, at der ikke findes et quickfix af klimakrisen, hverken teknologisk eller naturbaseret, men samtidig, at deres kendskab til realistiske klimaløsninger gør, at de oplever håb og handlemuligheder.

De naturbaserede løsninger giver en unik mulighed for undervisning, der viser eleverne konkrete, realiserbare løsninger på klimaudfordringerne, og som vil have synlig og positiv betydning for deres eget lokalområde. Ikke kun for klimaet, men også for biodiversiteten og miljøet generelt. Samtidig kan eleverne blive bevidste om effekter i større skala, som kan bidrage på globalt plan.

Et grønnere klima

Du kan selv straks gå i gang med at undervise i de naturbaserede løsninger. Det er, som nævnt, kendt naturfagligt stof med omdrejningspunkt i kulstofkredsløbet. Men du kan også få hjælp fra os til din undervisning. Med det kommende undervisningsprojekt ”Et grønnere klima”, til naturfagene i overbygningen, vil vi kombinere den forskningsbaserede viden om naturbaserede løsninger med ovenstående klimapædagogiske principper.

Med ”Et grønnere klima” vil vi gøre den ofte abstrakte klimaundervisning mere konkret. Vi udvikler praktiske elevaktiviteter og ”jord under neglene”-undersøgelser i skolernes nærområder, så eleverne erfarer sammenhænge mellem kulstoffet i deres lokale natur og det globale klima.

Nye fællesfaglige forløb på vej til dig!

Skriv dig allerede nu begrebet bag øret: naturbaserede klimaløsninger. Både i forhold til klimadebatten og i forhold til klimaundervisningen, hvor du kan få hjælp til at undervise om emnet.

I de kommende år vil ”Et grønnere klima” lancere flere fællesfaglige forløb om emnet, som udvikles i samarbejde mellem didaktikere og forskere på Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

Klimaudfordringerne er uomgængelige i naturfagsundervisningen, og du kan sammen med eleverne sætte fokus, ikke bare på udfordringerne, men på løsninger, der ovenikøbet har flere gavnlige effekter, så eleverne selv bliver klogere på klimaet og naturen, både med hovedet og med hænderne.

Glæd dig til færdige pakker, der kan bruges i alle tre naturfag i overbygningen.

Materialerne til ”Et grønnere klima” vil være gratis tilgængelige her på siden.

Carsten Rahbek (professor og centerleder), Karsten Elmose Vad (specialkonsulent) og Katrine Minddal (akademisk medarbejder), alle tre fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC), Københavns Universitet, samt Marianne Holmer (professor og dekan), Det Naturvidenskabelige Fakultet, og Gary Banta, (institutleder), Biologisk Institut, begge Syddansk Universitet.

”Et grønnere klima” udvikles i samarbejde med de faglige foreninger for naturfag i grundskolen og med støtte fra Villum Fonden.