Hvad er økosystemtjenester?

ARTIKEL

Naturbaserede løsninger handler i høj grad om økosystemtjenester, det vil sige de goder, vi får gratis fra naturen. Denne artikel om økosystemtjenester er oprindeligt udgivet i Biologiforbundets blad Kaskelot og er skrevet af Lars Dinesen.

Økosystemtjenester får vi fra naturen. Det er f.eks. mad og tømmer, regulering af klima, ilt så vi kan trække vejret samt renset og derfor rent drikkevand, naturoplevelser og mental afslapning. Økosystemtjenester kan måske lyde lidt ”langhåret”, men det er i korthed al det, vi mennesker får fra naturen, og de er tilmed helt afgørende for vores liv og eksistens.

Et åbenlyst eksempel: Luftens ilt er vi alle afhængige af. Hold vejret – bare et minut – så er du helt overbevist. Ilten dannes af klodens planter, når de laver fotosyntese. En økosystemtjeneste og et af naturens mange fundamentale mirakler. Vi tænker ikke over det til dagligt. Vi trækker blot vejret. Ganske gratis.

Naturlige mangroveskove yder en langt række økosystemtjenester for os mennesker. For eksempel er skovene opvækstområder for mange af verdens fiskebestande, som danner fødegrundlag for millioner af mennesker Jorden rundt. Mangroveskovene er også med til at sikre kysterne og mindske skaderne ved tsunamier eller oversvømmelser i forbindelse med orkaner. Og derudover binder mangroverne enorme mængder kulstof og er på den måde med til at modvirke de menneskeskabte klimaforandringer.

Den globale vidensplatform for natur, IPBES, kalder økosystemtjenesterne for naturens bidrag til os mennesker. IPBES har puttet verdens økosystemtjenester i 18 kasser.

Hvor mange økosystemtjenester er der?

Hvis man tager et kig på listen, er de 14 forringet eller voldsomt forringet, og kun tre er i fremgang. De tre i fremgang er tjenester, der er materielle og som kan gives en markedsværdi. Det er mad og fødevarer, materialer som fx tømmer fra skoven og energi i form af kul og olie fra forhistoriske planter. Landbrugsproduktionen er f.eks. stigende i takt med, vi er blevet flere mennesker og udnyttelsen af jorden er intensiveret mange steder.

Til gengæld er det store flertal af andre økosystemtjenester forringet. Det er såkaldte regulerende tjenester, der sikrer rent vand, luftens kvalitet og et klima, hvor vi og andre arter kan trives. Det er også ikke-materielle økosystemtjenester som eksempelvis forskning, uddannelse eller identitet og mental sundhed. Tjenester der er mere vigtige end de lige lyder til men svære at måle og f.eks. sætte en pengemæssig værdi på. Nogle vil mene at det slet ikke giver mening. Andre har forsøgt og når op på nogle astronomiske beløb.

Hvad skyldes vores afhængighed af naturen?

Et andet og meget vigtigt eksempel fra IPBES’ liste er ”opretholdelse af muligheder” til fremtidige generationer. Det handler om, at når vi forringer biodiversitet og vores naturgrundlag, så giver vi færre muligheder til vores børn og børnebørn.

Et eksempel: Naturen rummer en kolossal variation af genetiske resurser, som vi mennesker udnytter såsom til medicin og sygdomsbekæmpelse eller kosmetik. Når vi mister bestande og arter, herunder mikroorganismer, med høj hastighed som følge af vores menneskelige aktiviteter, så forsvinder der muligheder. Muligheder vi ikke kan se, udnytte eller måske har brug for her og nu, men som kan blive vigtige eller måske endda afgørende i morgen eller en dag ud i fremtiden.

Et andet eksempel er forringelsen af kulstofpuljen og jordbundens samfund af småkravl og mikroorganismer stort set overalt i verden. Det betyder en mindre frugtbar jord og en ringere nedbrydning og omsætning, en regning, vi lige nu sender videre til vores børn.

At vi er afhængige af naturens økosystemer er ikke mærkeligt. Vi lever af at spise andre levende organismer, som vi er udviklet sammen med. Vores mad er liv, dvs. kulstofforbindelser. Vi kan ikke som planterne danne kulstoffet selv. En ydmyghed over for vores livsgrundlag og udnyttelsen af naturens resurser vil derfor gavne os.

Økosystemtjenester og vores økonomi?

De tjenester, vi får fra naturen, er groft opgjort til at svare til halvdelen af verdens bruttonationalprodukt. Nogle af de førende finansielle markeder og virksomheder er begyndt at rykke stærkt på biodiversitetskrisen i øjeblikket. Det kendte World Economic Forum har biodiversitetskrisen og dermed forringede økosystemtjenester som en af de tre vigtigste barrierer for økonomisk udvikling.

Rapporter fra IPBES siger tydeligt, at økonomisk vækst er medvirkende til, at vi mister biodiversitet og forringer vores livsgrundlag. I dag er vi ikke i stand til at opgøre alle disse økosystemtjenester på en økonomisk skala eller på anden måde tillægge dem værdi. De tæller derfor oftest ikke med i politiske beslutningsgrundlag, der ifølge rapporter fra IPBES ofte er styret af individuelle og materielle interesser.

Skal forringelsen af de mange økosystemtjenester standses, må der ske forandring. Et eksempel er, at vi nok må have et nyt og anderledes værdisæt skruet sammen som en del af den grønne omstilling. Et værdisæt, der tager højde for vigtigheden af biodiversiteten og det fulde sæt af økosystemtjenester, navnlig de regulerende og ikke-materielle tjenester.

Opnåelsen af de 17 verdensmål – vedtaget af verdens statsledere i 2015 – er sat til 2030. FN har gentagne gange understreget, at de 17 mål er forbundne og skal ses og opnås i sammenhæng. Beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af naturens økosystemer på land og i havet er mål 14 og 15. Naturens økosystemtjenester er årsagen til, at de to mål nogle gange er gengivet som fundamentet for opnåelsen af mange af de øvrige verdensmål.

Lars Dinesen er biolog og har siden 2018 været specialrådgiver i det danske IPBES-kontor finansieret af danske universiteter. Han har tidligere arbejdet 12 år i Miljøministeriet, fem år i Tanzania og fire år som selvstændig med biodiversitet og naturforvaltning.