Skoven som naturbaseret løsning

Skov plantes, fældes og bruges

Næsten alle danske skove er plantet af os mennesker – og det er hverken for fuglenes eller kondiløbernes skyld. Langt de fleste danske skove er plantet for at blive fældet igen, så man kan bruge træet til fx byggematerialer, møbler eller emballage.

Men størstedelen af det træ, der fældes i Danmark, brændes af i kraftvarmeværker.Anlæg, der ved forbrænding omdanner energi i brændsel til eleAnlæg, der ved forbrænding omdanner energi i brændsel til elektricitet og varme i vores huse og byerLæs mere Noget træ bliver lavet direkte til flisFlis er træmateriale, der er skåret i små stykker med en maskFlis er træmateriale, der er skåret i små stykker med en maskineLæs mere og brændes af. Andet træ bliver først anvendt til andre formål i nogle år, før det bliver brændt af. Når man brænder træ af, så udleder det CO₂Kuldioxid eller carbondioxidKuldioxid eller carbondioxidLæs mere til atmosfæren.Luftlagene omkring JordenLuftlagene omkring JordenLæs mere

Skoven gemmer på kulstoffet

Træer optager CO₂ fra atmosfæren gennem fotosynteseFotosyntesen er den proces, der foregår i grønkorn, når plantFotosyntesen er den proces, der foregår i grønkorn, når planter vokser, og hvor CO₂ og vand ved hjælp af sollys omdannes til ilt og organisk stof (glukose). Træer er planter, der opbygger organisk stof med fotosyntesen. Fotosyntesen kan skrives på formel: 6 CO₂ + 6 H₂O + sollys –> C₆H₁₂O₆+ 6 O₂ Læs mere og lagrer det som kulstof,Kulstof er det danske ord for carbon. Carbon er grundstof nummerKulstof er det danske ord for carbon. Carbon er grundstof nummer 6, og det kemiske symbol er C. Så kulstof = carbon = C.Læs mere når træet vokser. Grundstoffet kulstof (kaldes også carbon) bliver indbyggetKulstoffet er en del af træet. I træ er der typisk 50 % kulstoKulstoffet er en del af træet. I træ er der typisk 50 % kulstof.Læs mere kemisk i selve træmaterialet i stammer, grene og rødder. Kulstoffet er indbyggetKulstoffet er en del af træet. I træ er der typisk 50 % kulstoKulstoffet er en del af træet. I træ er der typisk 50 % kulstof.Læs mere i det levende træ, men der er også kulstof i skovbundens blade og nåle, døde grene og døde træstammer og i selve jordbunden.De øverste jordlag i skovbundenDe øverste jordlag i skovbundenLæs mere En skov fyldt med træer er derfor et stort lager af kulstof.

Så længe træerne vokser, vil de optage mere CO₂ end de afgiver via respiration.Respiration er den modsatte proces af fotosyntese. Respiration kRespiration er den modsatte proces af fotosyntese. Respiration kan skrives på formel: O₂ + C₆H₁₂O₆ –> energi + CO₂ + H₂OLæs mere Når skovens træer får lov til at vokse, opbygges lageret af kulstof gennem tiden.

Når kulstoffet er bundet i træerne, kan det ikke samtidig svæve rundt som CO₂ i atmosfæren. Men når træet engang enten nedbrydesNedbrydning er når det døde træ brydes ned til mindre dele ogNedbrydning er når det døde træ brydes ned til mindre dele og til sidst til CO₂ og vand. Nedbrydning sker ved hjælp af svampe, smådyr, bakterier eller sollys, vind og vand. Nedbrydning er den modsatte proces af opbygning af organisk materiale – fotosynteseLæs mere naturligt eller brændes af, så kommer kulstoffet retur til atmosfæren som CO₂. Hvis der udledes mere CO₂ end der lagres, kan det bidrage til at skabe klimaforandringer.Ændringerne i klimaet på grund af global opvarmning, der skyldÆndringerne i klimaet på grund af global opvarmning, der skyldes menneskers aktivitetLæs mere

Skoven som naturbaseret løsning

Skove er altså gode til at modvirke klimaforandringerne, fordi de optager CO₂ og lagrer kulstoffet.
Så man kan bekæmpe klimaforandringerne ved at bevare de skove, vi allerede har, og samtidig skabe mere ny skov. Det kalder man for naturbaserede løsninger.Naturbaserede løsninger er når man ved at beskytte og bevare nNaturbaserede løsninger er når man ved at beskytte og bevare naturlige økosystemer som fx skove, moser eller kystområder får naturens egen hjælp til at løse andre problemerLæs mere

Hvis man vil bremse klimaforandringerne, så gælder det om at gøre udledningen af drivhusgasserLuftarter, der medvirker til drivhuseffekten. CO₂ er en af fleLuftarter, der medvirker til drivhuseffekten. CO₂ er en af flere drivhusgasser.Læs mere som CO₂ mindre og bindingenNår CO₂ optages af træerne gennem fotosyntesen, bliver kulstNår CO₂ optages af træerne gennem fotosyntesen, bliver kulstoffet (= C, carbon) bundet i træet. Man kan også sige, at kulstoffet bliver lagret i træet.Læs mere af CO₂ større. Det kan naturen – og ikke mindst skovene – hjælpe med.

Klimaforandringerne skyldes i høj grad vores forbrug af fossile brændstoffer.Kul, olie og gas kan bruges som brændsler. De kaldes fossile brKul, olie og gas kan bruges som brændsler. De kaldes fossile brændstoffer, fordi de er dannet for millioner af år siden af plante- og dyrerester.Læs mere Men faktisk skyldes hele 25 % (altså en fjerdedel) af vores historiske udledning af CO₂, at vi har ændret naturområder til fx marker, huse og skovdyrkning. Dyrkede områder binder typisk langt mindre kulstof end vilde naturområder. Men det betyder så omvendt, at naturen kan hjælpe os med at løse klimaproblemerne. Det kræver bare, at vi stopper med at ødelægge naturen og i stedet genskaber naturen.

Sagt på en anden måde, så handler de naturbaserede løsninger om at bekæmpe klimaforandringerne ved at arbejde med naturen i stedet for imod naturen.

En skov er ikke bare en skov

Hvis vi skal bruge naturen som hjælp til klimaløsninger, så skal vi forstå, hvordan naturen fungerer. Det gælder også for skoven. Alle skove binder CO₂ og lagrer det som kulstof. Men selvom det kan være svært at se for de fleste, så er en skov ikke bare en skov, og der er forskel på hvor meget kulstof de kan indeholde.
Man kan opdele skovene i to typer:

1. Produktionsskove er skove, der dyrkes for at fælde og benytte træet fx til byggematerialer eller energi.
2. Urørte skove er naturlige skove, der får lov til at passe sig selv, dvs. at træerne hverken plantes, fældes eller fjernes, heller ikke de gamle, døde træer.

Langt de fleste af skovene i Danmark er dyrkede produktionsskove (type 1). Danmark er fra naturens hånd et skovland, men vi mennesker har gennem mange hundreder af år fjernet de oprindelige skove. Derfor er der i dag samlet set langt mindre skov og næsten ingen naturlige, urørte skove tilbage.

Urørt skov er godt for klimaet

En gammel og urørt skov indeholder et stort kulstoflagerEt lager af kulstof. Kulstoffet findes indbygget i træernes staEt lager af kulstof. Kulstoffet findes indbygget i træernes stammer, grene, rødder, nåle og blade og i jorden. Kulstoffet er bundet både i de levende træer, i døde grene og stammer, i skovbunden og i jorden. Man kan også sige at kulstoffet er lagret i skoven.Læs mere, der er opbygget gennem lang tid. Når træerne får lov at stå, er det langtidsopbevaring af den CO₂, som træerne har optaget gennem tiden.

En gammel, urørt skov indeholder langt mere kulstof end produktionsskoven, både fordi lageret er vokset gennem lang tid, og fordi der ikke bliver fjernet træ fra skoven. Mange store stammer rummer store mængder kulstof.

Når en skov vokser op, er evnen til at optage CO₂ størst i starten og bliver mindre, efterhånden som træerne vokser langsommere, eller slet ikke vokser mere, men ældes og forfalder. Derefter vil skoven være en blanding af gamle og nye træer, som vokser op og erstatter de gamle.

Afbrænding af biomasse

I Danmark brænder vi forskellige former for organiskOrganisk materiale er dannet af levende organismer, fx planterOrganisk materiale er dannet af levende organismer, fx planterLæs mere materiale – kaldet biomasse – af i kraftvarmeværker for at få varme og elektricitet. Biomasse kan fx være i form af halm, bioaffald, træpiller og træflis. Ved afbrænding udledes det kulstof, der er bundet i materialet, igen som CO₂.

Afbrænding af træbiomasse kunne være CO₂-neutraltNår mængden af CO₂, der bliver udledt, er lige så stor som Når mængden af CO₂, der bliver udledt, er lige så stor som den mængde CO₂, der bliver bundetLæs mere, hvis det træ, man brænder af, med det samme blev erstattet af nye træer med det samme kulstofindhold. Men træer vokser jo langsomt, så det varer årtier eller århundreder, før den samme mængde CO₂ er bundet i nye træer.

Så afbrænding af træbiomasse til energi er ikke nødvendigvis CO₂-neutralt. Det afhænger af, hvordan det gøres, fx om opvæksten af nye træer erstatter det afbrændte træ i samme hastighed. Hvis der på verdensplan brændes mere af end der optages, så er det med til at forværre klimaforandringerne.

Træer som byggematerialer

Forskellige interesser i skoven

Så hvorfor fælder vi fortsat træer og brænder biomasse af? Hvorfor lader vi ikke bare alle vores skove stå urørte? Det skyldes, at vi som samfund har flere forskellige interesser i skoven.

Der er en økonomisk interesse. Træ er en vare, der handles og sælges ligesom produkter fra landbruget og industrien. Der er en flere hundrede år lang tradition for skovdyrkning herhjemme. Produktionen forsyner samfundet med træ til mange nyttige formål og skaber arbejdspladser.

Samtidig argumenterer nogle for, at afbrænding af træ som biomasse er bæredygtigt, fordi det erstatterBruger i stedet for. Hvis man erstatter fossile brændsler med nBruger i stedet for. Hvis man erstatter fossile brændsler med noget mindre klimabelastende kaldes det også for substitution. Læs mere fossile brændsler som olie og kul. Man skal bare sørge for at plante nye træer som erstatning for de fældede træer. Det er dog ikke så enkelt et regnestykke. Der går mange årtier, før de nye træer har optaget al den CO₂, som blev udledt ved afbrændingen af de “gamle” træer.

Ud over de økonomiske interesser i skoven, så giver skoven os også andre værdier, fx naturoplevelser og en større biodiversitet. De urørte skove er levesteder for langt flere arter af dyr, planter og svampe end produktionsskovene, og der er ingen tvivl om, at flere urørte skove vil gavne både biodiversiteten og klimaet.

Skoven kan gavne klimaet

Naturbaserede løsninger er vigtige for at bekæmpe klimaforandringerne. De danske skove lagrer allerede store mængder kulstof, men de kan bidrage endnu mere til at løse vores klimaproblemer, hvis vi vælger at handle på det. Hvad skal der til?

1. Vi kan vælge at lade flere skove stå urørte. Den urørte skov vil optage og lagre store mængder kulstof i mange årtier fremover, og det er i de kommende årtier, vi for alvor skal gøre noget ved klimaproblemet.

2. Vi kan også forsøge at begrænse afbrændingen af træ og i stedet bruge træet til bæredygtige byggematerialer med lang levetid. Så vil kulstoffet blive lagret i vores bygninger, møbler mv. i stedet for at blive frigivet som CO₂ til atmosfæren.

3. Vi kan beslutte, at vi vil have endnu flere skove i Danmark. Alle skove indeholder kulstof, så flere skove er godt for klimaet, både produktionsskove og ikke mindst de naturlige, urørte skove.

Skrevet af: Carsten Rahbek, Anders Højgård Petersen, Karsten Elmose Vad og Katrine Minddal, CMEC