Kvadrater på kysten
UNDERSØGELSE
Fag
Naturfag
Klassetrin
7.-9. klasse
Varighed
45 min
Hvad går aktiviteten ud på?
I denne aktivitet skal eleverne lave kvadrat- og stikprøve-undersøgelser af stranden, hvor de kortlægger fordelingen af opskyllet ålegræs. Fokus er primært på metode, hvor ålegræs er emnet, der undersøges.
Formålet er, at eleverne får erfaringer med at lave en systematisk kortlægning, samt at de afprøver stikprøve-metoden. Samtidig får de hands-on oplevelser med ålegræs, og de gør deres egne observationer af ålegræsset og dets fordeling på stranden.
Eleverne skal bruge resultaterne af deres kortlægning til at sammenligne med de andre gruppers resultater, som grundlag for en diskussion af både metoder, undersøgelsens design og forskelle/ligheder i resultater.
Undersøgelsen giver god mulighed for at tale om fx god metodepraksis, tilfældigheder og systematik.
I skal bruge
- Målebånd eller tommestokke. De lange ”håndværker-målebånd” på rulle er gode, men en almindelig 2 meter lang tommestok fungerer også fint (undersøgelsesfeltet er 4×4 meter). Man kan også benytte fx muresnor eller tørresnor af hhv. 1 og 4 meters længde
- Kamera og/eller tegneudstyr til at afbillede og dokumentere kortlægningen
- Skriveredskaber til noter og resultater
- Pinde, sten eller andet materiale fra stranden til at markere de opmålte kvadrater
Sådan gør I
Placering og opmåling af kvadrater:
- Eleverne inddeles i grupper på tre-fem
- Den første opgave er at finde det sted på stranden, hvor det store kvadrat placeres. Brug vandkanten (eller der hvor bølgerne maksimalt når op) som udgangspunkt
- Lad en elev føre en anden elev med lukkede øjne langs med vandkanten. Eleven med lukkede øjne siger så ”stop” på et tilfældigt tidspunkt. Herfra måles det store kvadrat på 4×4 meter op. Eleverne har på denne måde startet deres opmåling og undersøgelse et tilfældigt sted på stranden
- Gruppen opmåler et stort kvadrat på 4×4 meter og markerer det med pinde eller sten. Derefter opmåler de 16 kvadrater af 1×1 meter inde i det store kvadrat. De markeres ligeledes. Det er vigtigt(!), at eleverne ikke flytter opskyllet fx ålegræsset på stranden rundt, når de opmåler og markerer
Kvadratundersøgelse af ålegræs:
- Eleverne skal nu lave en stikprøve-undersøgelse. De skal finde en metode til tilfældigt at udvælge 4 ud af 16 kvadrater. De kan fx bruge metoden fra Sænke-slagskibe-spillet til at nummerere felterne og lave en “blind” udvælgelse med ryggen til
- Nu skal eleverne vurdere, hvor stor en andel af arealet af de fire udvalgte kvadrater hver især, der er dækket af ålegræs. Det kan være i andele eller procent, fx ”1/8 af kvadrat 2 er dækket af ålegræs” eller ”0% af kvadrat 4 er dækket af ålegræs”
- Eleverne skal nu – kun ud fra de fire stikprøver – forsøge at sige noget om, hvor stor en andel af det store kvadrat på 4×4 meter, der er dækket af ålegræs. De kan fx bruge gennemsnittet af de stikprøverne til at sige noget om hele undersøgelsesfeltet eller de kan angive et interval fx 30-45 %
- Deres estimater fra stikprøven noteres og gemmes
- Nu skal eleverne foretager en fuld kortlægning af hele undersøgelsesfeltet, dvs. alle 16 kvadrater. Hvor stor en andel af kvadraterne er dækket af ålegræs?
- Nu kan eleverne så sammenligne deres resultat fra stikprøven med deres resultat fra den samlede kortlægning. Ramte de rigtigt med den tilfældige stikprøve? Hvorfor mon/hvorfor ikke? Kunne man designe stikprøve-undersøgelsen anderledes? Skal det være tilfældigt?
Opsamling og diskussion af metode:
- Læreren samler eleverne, som deler deres resultater på tværs af grupperne. Var der store forskelle på resultaterne eller var de ret ens? Hvorfor mon/hvorfor ikke?
- Eleverne deler deres overvejelser omkring metode fx hvordan de løste opmåling og kortlægningen. Justerede de deres metoder undervejs? Hvordan forklarer de resultaterne?
- Læreren kan her skifte fokus fra metode til selve ålegræsset: Her er det vigtigt, at eleverne sætter ord på deres egne observationer og forklaringer. Hvorfor er ålegræsset fordelt som det er? Er det tilfældigt eller er der mønstre i fordelingen? Hvordan kan eventuelle mønstre forklares fx med bølger, vindretning eller kystens profil?
Kompetencer
- Eleverne får trænet undersøgelseskompetence, når de systematisk kortlægger fordelingen af opskyllet ålegræs, afprøver forskellige metoder og er metodekritiske
- Modelleringskompetence styrkes, når eleverne afbilder deres kortlægning
- Perspektiveringskompetence styrkes, når eleverne sætter fordelingen af opskyllet ålegræs på stranden i relation til ålegræsset i havet
Flere muligheder
- Øvelsen kan også laves som en transekt-undersøgelse. Dvs. at i stedet for et stort samlet kvadrat, så kan man lave en 4 meter lang lige linje af kvadrater fra vandkanten og ind på stranden. Det vil give et profilbillede af fordelingen af ålegræs på stranden og et eventuelt mønster i hvordan den opskylles
