Ålegræs og næringsstoffer
SIMULERINGERHvad går aktiviteten ud på?
Simuleringerne giver eleverne mulighed for at sammenligne modeller af samme havbund, men med forskellig koncentration af næringsstoffer i vandet og dermed forskellige betingelser for ålegræs.
Der er fem modeller med forskellig koncentration af næringsstoffer fra lav til høj
Eleverne skifter mellem modellerne ved at gå fra “Få næringsstoffer” i den ene ende til “Mange næringsstoffer” i den anden ende.
Startbilledet er en model midt imellem, og den ligner situationen mange steder ved kysterne i Danmark.
Eleverne kan bruge simuleringerne til at beskrive ligheder og forskelle på modellerne. De kan formulere sammenhæng mellem næringsstoffer i vandet, lysforhold og betingelser for ålegræs og andet liv i havet.
Når de sammenligner deres egen lokale strand med billederne i simulatoren, kan de koble egne erfaringer og undersøgelser med forskellige fremtidsscenarier, også muligheden for at ålegræs kan trives og brede sig til gavn for havmiljøet.
Sådan gør I
Forberedelse:
- Eleverne læser fagteksten om Ålegræs som naturbaseret løsning
Gruppearbejde:
- Eleverne skal arbejde på fælles pc i mindre grupper
- Eleverne arbejder med simulationerne på siden her og besvarer arbejdsspørgsmålene
Opsamling:
- Fælles diskussion af forskellene på de forskellige scenarier i de fem modeller
- Snak om hvilken betydning koncentrationen af næringsstoffer i vandet har ikke bare for ålegræsset og dermed binding af kulstof, men også for biodiversitet og havmiljø. Inddrag eutrofierings-modellen nedenfor til de faglige forklaringer
- Hvor kommer næringsstofferne fra og hvordan kan næringsstofsituationen ændres?
- Knyt simuleringerne til elevernes egne undersøgelser af egen strand og fremtidige muligheder for at ålegræs kan bevares, beskyttes og udbredes
- Gør det eksplicit, at simuleringerne er modeller og diskuter deres muligheder og begrænsninger
Kompetencer
- Eleverne får trænet undersøgelseskompetence, når de sammenligner de forskellige scenarier og finder forskelle og ligheder
- Modelleringskompetence styrkes, når eleverne bruger simuleringerne som modeller til forståelse og forklaring, og når de forholder sig til forskelle på model og virkelighed
- Eleverne arbejder med kommunikationskompetence, når de formulerer sammenhænge mellem ændringer af næringsstofkoncentration og havmiljø, ålegræs og binding af kulstof
- Perspektiveringskompetence styrkes, når eleverne relaterer de forskellige scenarier med mulighederne for ålegræs som naturbaseret løsning til gavn for både biodiversitet og havmiljø
Flere muligheder
- I kan vælge at arbejde med simuleringerne fælles i klassen i stedet for i grupper
- Eleverne kan lave egne modeller af havmiljø med forskellige betingelser for ålegræs
- Hvis I har fokus på muligheder for udplantning af ålegræs, kan I have en fælles diskussion af hvilke af scenarierne, hvor udplantning vil give mening. Hvis man ikke fjerne næringsstofbelastningen, er det nærmest umuligt at få udplantet ålegræs til at brede sig