Ålegræs som naturbaseret løsning
Fag
Naturfag
Antal normalsider
6,7
Læseformål
Når du har læst teksten, kan du svare på:
- Hvorfor havet er vigtigt i forhold til klimaet
- Hvad ålegræs er og hvor det findes
- Hvordan der er sammenhæng mellem udledning af næringsstoffer og ålegræs i havet
- Hvordan ålegræs kan være en naturbaseret løsning med flere gevinster
Indledning
I havet rundt om Danmark vokser der græs. Ikke den slags græs, som du kender fra haven eller boldbanen, men ålegræs.Ålegræs er en plante, der vokser på havbunden. Det er en blomÅlegræs er en plante, der vokser på havbunden. Det er en blomsterplante ligesom mange af de planter, der vokser på land. Alle blomsterplanter har blomster, blade, stængler og rødder. På latin hedder ålegræs Zostera marina.Læs mere Ålegræs er en ganske særlig plante, der lever på bunden af det salte hav.
Du kender nok allerede ålegræs fra sommerens badeture, hvor du har mærket det mellem tæerne på det lave vand. Eller måske du har set ålegræsset ligge i krøllede bunker på stranden om efteråret.
I alle tilfælde, så er ålegræs vigtig at kende til. Ålegræsset har nemlig mange vigtige funktionerDe mange vigtige funktioner, som vi mennesker får som gevinsterDe mange vigtige funktioner, som vi mennesker får som gevinster fra naturen, kaldes også for økosystemtjenesterLæs mere i havet. En af disse funktionerDe mange vigtige funktioner, som vi mennesker får som gevinsterDe mange vigtige funktioner, som vi mennesker får som gevinster fra naturen, kaldes også for økosystemtjenesterLæs mere er evnen til at optage kulstofKulstof er det danske ord for carbon. Carbon er grundstof nummerKulstof er det danske ord for carbon. Carbon er grundstof nummer 6, og det kemiske symbol er C. Så kulstof = carbon = C.Læs mere.
Video: Professor Marianne Holmer fortæller om ålegræssets mange vigtige funktioner.
Havet optager CO2
Hvis man vil bremse klimaforandringerne, så handler det helt grundlæggende om to ting:
- At mindskeAt mindske udledningen er at sørge for, at der bliver udsendt mAt mindske udledningen er at sørge for, at der bliver udsendt mindre til atmosfæren.Atmosfæren er luftlagene omkring Jorden.Atmosfæren er luftlagene omkring Jorden.Læs mereLæs mere udledningen af drivhusgasserDrivhusgasser er luftarter, der medvirker til drivhuseffekten. CDrivhusgasser er luftarter, der medvirker til drivhuseffekten. CO₂ er en af flere drivhusgasser.Læs mere
- At øge bindingenDrivhusgassen CO₂ kan fx bindes i planter, når de gennem fotoDrivhusgassen CO₂ kan fx bindes i planter, når de gennem fotosyntesen optager CO₂ og kulstoffet, = C = carbon, indbygges i planternes dele. Man kan også sige at kulstoffet lagres i plantematerialet.Læs mere af drivhusgasserDrivhusgasser er luftarter, der medvirker til drivhuseffekten. CDrivhusgasser er luftarter, der medvirker til drivhuseffekten. CO₂ er en af flere drivhusgasser.Læs mere
Begge dele kan naturen og ikke mindst havet hjælpe os med. Havet optager nemlig store mængder CO2 fra atmosfæren.Atmosfæren er luftlagene omkring Jorden.Atmosfæren er luftlagene omkring Jorden.Læs mere Faktisk har havet optaget ca. 1/3 af den CO2, som vi mennesker har udledt gennem tiden. Havet spiller altså en meget vigtig rolle i forhold til at fjerne CO2 fra atmosfæren.Atmosfæren er luftlagene omkring Jorden.Atmosfæren er luftlagene omkring Jorden.Læs mere
Havplanter som ålegræs optager CO2 og binder det som kulstof – også kaldet carbon eller C – i deres blade, rodstænglerÅlegræsplanten har en underjordisk rodstængel med rødder. RoÅlegræsplanten har en underjordisk rodstængel med rødder. Rodstænglen sørger for at planten sidder fast i havbunden og at den kan optage næringsstoffer gennem rødderne. Rodstænglen vokser vandret i overfladen af havbunden og fungerer som et energilager for ålegræsset. Rodstænglen kaldes også rhizom.Læs mere og rødder, og de bidrager også til at kulstoffet bliver begravet i havbunden. Her lagres kulstoffet, så længe planten lever.
Det er vigtigt at forstå, hvordan økosystemerEt økosystem er alt det levende planter, som dyr, svampe og mikEt økosystem er alt det levende planter, som dyr, svampe og mikroorganismer, der findes i et bestemt område, og det levendes samspil med den ikke-levende omverden, som vand, luft, jord, mineraler og alle kemiske og fysiske faktorer. Et økosystem kan fx være en skov, en mose eller et havområde med ålegræs.Læs mere i havet fungerer og hvilke vigtige funktionerFunktionerne kaldes også økosystemtjenester. Det er gevinster,Funktionerne kaldes også økosystemtjenester. Det er gevinster, vi mennesker får fra naturen ved enten at bevare økosystemer eller genoprette ødelagte økosystemer.Læs mere det bidrager med. Hvis økosystemerEt økosystem er alt det levende planter, som dyr, svampe og mikEt økosystem er alt det levende planter, som dyr, svampe og mikroorganismer, der findes i et bestemt område, og det levendes samspil med den ikke-levende omverden, som vand, luft, jord, mineraler og alle kemiske og fysiske faktorer. Et økosystem kan fx være en skov, en mose eller et havområde med ålegræs.Læs merene ødelægges, så vil vi miste disse afgørende funktioner. Fx kan lageret af kulstof frigives og komme retur til atmosfæren som CO2 til skade for klimaet.
Hvis vi vil bremse klimaforandringerne, bør vi både mindskeAt mindske udledningen er at sørge for, at der bliver udsendt mAt mindske udledningen er at sørge for, at der bliver udsendt mindre til atmosfæren.Atmosfæren er luftlagene omkring Jorden.Atmosfæren er luftlagene omkring Jorden.Læs mereLæs mere udledningen af drivhusgasserDrivhusgasser er luftarter, der medvirker til drivhuseffekten. CDrivhusgasser er luftarter, der medvirker til drivhuseffekten. CO₂ er en af flere drivhusgasser.Læs mere og samtidig bevare økosystemerEt økosystem er alt det levende planter, som dyr, svampe og mikEt økosystem er alt det levende planter, som dyr, svampe og mikroorganismer, der findes i et bestemt område, og det levendes samspil med den ikke-levende omverden, som vand, luft, jord, mineraler og alle kemiske og fysiske faktorer. Et økosystem kan fx være en skov, en mose eller et havområde med ålegræs.Læs mere, som er gode til at lagre kulstof.
Naturbaserede løsninger
Når havet optager kulstof, så kaldes det for blue carbon eller blåt kulstof. Ikke fordi det er blåt, men fordi det lagres i havet, der jo ofte forbindes med farven blå. Kulstoffet kan være bundet i forskellige økosystemer i havet fx i enge af ålegræs.Når ålegræsset trives, så kan det brede sig og dække store Når ålegræsset trives, så kan det brede sig og dække store områder af havbunden. Det kalder man enge af ålegræs, ligesom man kan tale om en eng af græs. En ålegræseng er også et økosystem.Læs mere
Det kaldes for naturbaserede løsninger, når mennesker drager nytte af naturens funktioner til at løse problemer, fx ved at beskytte og bevare naturlige økosystemer,Økosystemer kan fx være skove eller moser, men også enge af Økosystemer kan fx være skove eller moser, men også enge af ålegræs.Læs mere der optager CO2 og lagrer kulstof.
Naturbaserede løsninger handler om at beskytte, bevare og genoprette økosystemer,Økosystemer kan fx være skove eller moser, men også enge af Økosystemer kan fx være skove eller moser, men også enge af ålegræs.Læs mere som vi har gavn af og får gevinsterGevinsterne er de fordele, som vi mennesker får gratis fra natuGevinsterne er de fordele, som vi mennesker får gratis fra naturen. De kaldes også for økosystemtjenester.Læs mere fra. Gevinster kan være øget biodiversitet, bedre luftkvalitet, rent vand, beskyttelse af kyst og land samt større naturoplevelser.
Ålegræs er et godt eksempel på en sådan naturbaseret løsning, men for at det skal virke, så kræver det, at vi passer på det ålegræs der allerede findes, og at vi får meget mere ålegræs tilbage i naturen.
Hvad er ålegræs?
Selvom ålegræs vokser i havet, så er det ikke en alge eller tangTang kaldes også makroalger. En vigtig forskel på alger og ålTang kaldes også makroalger. En vigtig forskel på alger og ålegræs er at ålegræs har en rodstængel med rødder, der kan transportere vand og næringsstoffer. Alger har ikke rødder, og de optager deres næringsstoffer direkte fra vandet, mens ålegræs både kan optage næringsstoffer med bladene og rødderne. Ålegræssets rodstængel og rødder holder også planten fast i havbunden. Læs mere, men en blomsterplanteÅlegræs producerer blomster og frø til forskel fra tang, der Ålegræs producerer blomster og frø til forskel fra tang, der producerer sporer.Læs mere. Ligesom mange planter på land har ålegræs blade, blomster, frø, rødder og rodstængel. Rodstænglen kalder man også for rhizom.Ålegræssets underjordiske jordstængel kaldes rhizom. Det er fÅlegræssets underjordiske jordstængel kaldes rhizom. Det er fra jordstænglen, at rødder sendes ud i havbunden, og fra jordstænglen danner planten nye skud.Læs mere
Ålegræs hører til de undervandsplanter, der kaldes for havgræsserHavgræsser er blomsterplanter, der lever i saltvand. Der er cirHavgræsser er blomsterplanter, der lever i saltvand. Der er cirka 72 forskellige arter i verden, og ålegræs er den mest udbredte danske art.Læs mere. Ligesom andre planter har ålegræsset brug for sollys, og det vokser derfor kun, hvis vandet er tilpas klart og solens stråler kan nå ned til det på havbunden. Ålegræsset udnytter solens energi til fotosynteseFotosyntesen er den proces, der foregår i grønkorn, når plantFotosyntesen er den proces, der foregår i grønkorn, når planter vokser, og hvor CO₂ og vand ved hjælp af sollys omdannes til ilt og organisk stof (glukose, sukkerstoffer). Ålegræs er planter, der opbygger organisk stof med fotosyntesen. Fotosyntesen kan skrives på formel: 6 CO₂ + 6 H₂O + sollys –> C₆H₁₂O₆+ 6 O₂ Læs mere, hvor det danner ilt og organisk materiale (sukkerstoffer).
Ålegræs er den mest udbredte havgræs langs de danske kyster og gror langs stort set alle danske kyster, undtagen ved den jyske vestkyst, hvor kysten er meget udsat for bølger. Ålegræs gror bedst i rolige, lavvandede områder med sandet bund. Under de rette forhold, så kan ålegræsset danne kæmpe enge, der dækker fjorde og kystområder som et stort grønt tæppe.
Sejltur i gummibåd ved Horsens Fjord, hvor man kan se udbredelsen af ålegræs under vandet. Videooptagelse: Troels Lange.
Ålegræs er vigtigt
Ålegræsenge har mange vigtige funktioner:
- Ålegræs producerer ilt, som jo er livsvigtigt for de fleste levende organismer
- Ålegræsengen er et vigtigt leve- og skjulested for fx krabber, rejer, snegle, muslinger og ikke mindst fisk og deres yngel
- Ålegræs er føde for forskellige dyr bl.a. en del havfugle
- Ålegræs beskytter vores kyster mod storme og oversvømmelser. Ålegræsplanterne dæmper bølgernes kraft og deres netværk af rødder er med til at holde sammen på havbunden
- Ålegræsset kan optage en del af de næringsstofferNæringsstoffer bruges af både planter og dyr og er vigtige forNæringsstoffer bruges af både planter og dyr og er vigtige for planters og dyrs vækst. Et vigtigt næringsstof er fx kvælstof (=nitrogen, N). For meget kvælstof kan have negative konsekvenser for havmiljøet, og derfor er det godt, hvis ålegræsset kan optage og lagre noget af kvælstoffet.Læs mere, fx kvælstof, som vi udleder fra landbrug og spildevand
- Ålegræsset optager CO2 og indbygger det i planten via fotosynteseFotosyntesen er den proces, der foregår i grønkorn, når plantFotosyntesen er den proces, der foregår i grønkorn, når planter vokser, og hvor CO₂ og vand ved hjælp af sollys omdannes til ilt og organisk stof (glukose, sukkerstoffer). Ålegræs er planter, der opbygger organisk stof med fotosyntesen. Fotosyntesen kan skrives på formel: 6 CO₂ + 6 H₂O + sollys –> C₆H₁₂O₆+ 6 O₂ Læs mere. Kulstoffet lagres, så længe planterne lever
Ålegræs er et vigtigt leve- og skjulested for forskellige dyr. Foto: Troels Lange.
Ålegræs er et vigtigt leve- og skjulested for forskellige dyr. Foto: Troels Lange.
Ålegræs begraver kulstoffet
Ålegræsset optager CO2 og indbygger det i planten via fotosyntese. Kulstoffet lagres, så længe planterne lever. Når planterne dør, vil en del skylles op på land, men noget af ålegræsset falder til bunds og begraves. Her bliver de døde planters kulstof begravet i havbundens sedimentSediment er materialer, der er transporteret og aflejret, dvs, aSediment er materialer, der er transporteret og aflejret, dvs, at materialet synker til bunds og lægger sig som et lag på bunden. Havbundens sedimenter kan fx bestå af ler, mudder, sand eller grus.Læs mere. Fordi det er et iltfrit miljøDen vanddækkede havbund er uden ilt, og her foregår nedbrydninDen vanddækkede havbund er uden ilt, og her foregår nedbrydning meget langsommere, end når der er ilt til stede. Processer, der foregår uden ilt, kaldes anaerobe.Læs mere, bliver de døde planter kun langsomt nedbrudt.
Med tiden kan der begraves en del organisk materialeOrganisk materiale er dannet af levende organismer, fx planterOrganisk materiale er dannet af levende organismer, fx planterLæs mere i en eng af ålegræs. De mange planter af ålegræs er med til at bremse vandets bevægelser, og det hjælper til at organisk materialeOrganisk materiale er dannet af levende organismer, fx planterOrganisk materiale er dannet af levende organismer, fx planterLæs mere i vandet sedimentSediment er materialer, der er transporteret og aflejret, dvs, aSediment er materialer, der er transporteret og aflejret, dvs, at materialet synker til bunds og lægger sig som et lag på bunden. Havbundens sedimenter kan fx bestå af ler, mudder, sand eller grus.Læs mereeres i stedet for at føres videre med strømmen. Materialet på bunden hvirvles heller ikke så let op af bølger, fordi ålegræsset bremser bølgerne, og det hjælper også til at begrave det organiske materiale, der rummer kulstof.
Vi har mistet det meste ålegræs
For omkring 100 år siden voksede der ålegræs vidt og bredt langs de danske kyster. Både på det helt lave vand, ned til 5-6 meters dybde i fjorde og endda helt ned til 8-16 meters vanddybde langs den åbne kyst.
Sidenhen er ålegræsset gået meget tilbage. Først ramte ålegræssygenEn epidemi af svampesygdom, der ramte ålegræsset i 1930’erneEn epidemi af svampesygdom, der ramte ålegræsset i 1930’erne. Ålegræsenge, der jo består af kun én art, er særligt sårbare overfor sådanne sygdomme.Læs mere tilbage i 1930’erne, hvor en stor del af ålegræsset døde og forsvandt. Og siden 1970’erne har vi mennesker udledt store mængder næringsstofferNår der tilføres mange næringsstoffer fra land til hav er detNår der tilføres mange næringsstoffer fra land til hav er det skadeligt for miljøet i havet. Belastende udledning af næringsstoffer kaldes også for eutrofiering.Læs mere ud i havmiljøet fra spildevand og fra landbruget bl.a. i form af gylleGylle er en blanding af fast og flydende gødning fra husdyr. DeGylle er en blanding af fast og flydende gødning fra husdyr. Det er urin og afføring, der indeholder næringsstoffer, og derfor spredes på marker som gødning.Læs mere og kunstgødningKemisk fremstillet gødning med næringsstoffer.Kemisk fremstillet gødning med næringsstoffer.Læs mere. Det er ikke godt for ålegræsset, fordi det gør vandet uklart, og ålegræs har jo brug for lys.
I dag er der derfor meget lidt og spredt ålegræs tilbage i forhold til tidligere, og ålegræsset vokser ikke på så store vanddybder længere. Ålegræs findes først og fremmest på 1-2 meters dybde i de indre fjorde og på lidt større dybder på åbne kyster.
På figuren ovenfor kan man se, hvordan udbredelsen af ålegræs i Odense Fjord har ændret sig væsentligt gennem tiden. Figuren er fra en international bogFlindt et al. 2024. Fra Treatise on Estuarine and Coastal SciencFlindt et al. 2024. Fra Treatise on Estuarine and Coastal Science, kapitel 6. Human Impacts, Environmental Disturbances, and Restoration of Seagrasses, Mogens R. Flindt, Rune C. Steinfurth, Timi L. Banke, Mikkel K. Lees, Niels Svane and Paula Canal-Vergés. In press.Læs mere, som danske forskere har været med til at skrive.
Lys og vandkvalitet
Lys er den vigtigste faktor i forhold til hvilke vanddybder, ålegræsset kan vokse på. Hvis vandet er uklart, kan lyset ikke nå ret langt ned igennem vandet, og ålegræsset kan derfor ikke vokse på særlig dybt vand.
Vandets klarhedHvor klart eller gennemsigtigt, vandet er. Man kan også bruge uHvor klart eller gennemsigtigt, vandet er. Man kan også bruge udtrykket sigtedybde om vandets klarhed og dermed om hvor langt lys kan trænge ned i vandet. Læs mere hænger bl.a. sammen med mængden af næringsstoffer. Udledning af næringsstoffer får planktonalgerPlanktonalger er små organismer, der lever i havet og føres omPlanktonalger er små organismer, der lever i havet og føres omkring af strømmen. De bruger lys til fotosyntese, og når der er mange af dem, kan de skygge for lyset til ålegræsset på havbunden.Læs mere til at blomstre op, og det gør vandet mere uklart. Derfor vokser ålegræs som regel dybest i de områder, hvor der er mindst udledning af næringsstofferDer er mindst udledning af næringsstoffer langs de åbne kysterDer er mindst udledning af næringsstoffer langs de åbne kyster og der er størst udledning i de indre danske fjorde omkring byer og ferskvandsudløb.Læs mere.
Når algerne falder til bunds, nedbrydes de under en proces, der kræver ilt, og derfor kan mange døde alger føre til iltsvindIltsvind betyder, at der er for lidt ilt til de levende organismIltsvind betyder, at der er for lidt ilt til de levende organismer i havet. Når koncentrationen af ilt er meget lav, kan planter og dyr tage skade eller dø. Iltsvind kan skyldes for mange næringsstoffer i vandet.Læs mere. Kraftigt iltsvindIltsvind betyder, at der er for lidt ilt til de levende organismIltsvind betyder, at der er for lidt ilt til de levende organismer i havet. Når koncentrationen af ilt er meget lav, kan planter og dyr tage skade eller dø. Iltsvind kan skyldes for mange næringsstoffer i vandet.Læs mere gennem længere tid kan slå ålegræsset ihjel.
Der er altså en sammenhæng mellem udledning af næringsstofferDer er mindst udledning af næringsstoffer langs de åbne kysterDer er mindst udledning af næringsstoffer langs de åbne kyster og der er størst udledning i de indre danske fjorde omkring byer og ferskvandsudløb.Læs mere og ålegræs i havet.
Vi kan få ålegræsset tilbage – men det er svært
Vi kan få ålegræsset tilbage, men det kræver først og fremmest, at der bliver udledt mindre mængder næringsstof – altså gylle og kunstgødning – fra landbruget.
Hvis man på denne måde forbedrer havmiljøet, så kan ålegræs nogle steder naturligt komme igen. Men mange steder har det været i så kraftig tilbagegang, at det ikke kommer tilbage af sig selv, og vi er derfor nødt til at hjælpe ålegræsset på vej.
Man kan prøve at genskabe enge af ålegræs ved simpelthen at plante ålegræs. Det kan gøres ved at vikle små ålegræsplanter – de kaldes skud – om en pind eller et søm, der kan sættes ned i havbunden. Begge dele gøres ved håndkraft og er derfor et stort arbejde.
Forsker Rune Steinfurth planter ålegræs ud på lavt vand ved Sellerup Strand i Vejle Fjord. Videooptagelse: Troels Lange.
Ålegræsplanterne vokser meget langsomt. Planternes rodstængler vokser kun 20-40 cm om året, og derfor kan det tage mange år at få genoprettet en hel eng af ålegræs. Samtidig skal ålegræsset have gode lys- og bundforhold for at vokse. Ålegræsset bidrager selv til gode lysforhold og kan derfor hjælpe med at skabe en positiv udvikling.
Vi kan hjælpe naturens egne løsninger på vej ved at gøre forholdene for ålegræs bedre, først og fremmest ved at udlede færre næringsstoffer fra landbruget til havet. Det hjælper både det ålegræs, der allerede findes, og det plantede ålegræs til at trives og brede sig.
Viden er vigtig
Vores viden om ålegræsset bygger på data. Det er data, der gør at vi både ved, hvor udbredt ålegræsset har været gennem tiden, hvor slemt det står til i dag og hvad der skal til, for at vi kan få mere ålegræs igen.
Jo mere vi ved om, hvordan naturen fungerer, jo bedre kan vi arbejde med naturen i stedet for imod naturen og få gavn af alle de gevinsterDe gevinster eller fordele, vi får gratis fra naturen, kaldes oDe gevinster eller fordele, vi får gratis fra naturen, kaldes også for økosystemtjenester.Læs mere, naturen giver.
Naturbaserede løsninger er naturens egne løsninger, der gavner en lang række ting, som naturen giver os. Hvis vi kan få meget mere ålegræs tilbage, så vil det være med til at forbedre havmiljøet til gavn for os alle.
