Introduktion til biodiversitet

ELEVTEKST

Fag
Biologi

Antal normalsider
9

Skrevet af
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet

Intro

Biodiversitet er biologifagets fagbetegnelse for mangfoldigheden af liv – altså variationen af liv på Jorden. Ordet biodiversitet er sammensat af ordene biologisk og diversitet. Denne tekst er en introduktion til, hvad biodiversitet er, hvorfor den er vigtig, og hvordan man kan undersøge og måle biodiversitet.

Biodiversitet er mangfoldigheden af liv på Jorden

Biodiversitet handler om den enorme vrimmel af liv, vi har på Jorden. Det handler om alle arterneEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individerEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enten en plante, et dyr eller en mikroorganisme. Et individ kan fx være en encellet alge, et egetræ eller en løve.Læs mere, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere af både planter, dyr, svampe, alger og mikroorganismerMikroorganismer er et samlet begreb for organismer, der kun kan Mikroorganismer er et samlet begreb for organismer, der kun kan ses under forstørrelse med fx en lup eller et mikroskop. Mikroorganismer er bl.a. virus, bakterier, encellede alger, encellede dyr eller mikroskopiske svampe.Læs mere. Det handler om arterneEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individerEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enten en plante, et dyr eller en mikroorganisme. Et individ kan fx være en encellet alge, et egetræ eller en løve.Læs mere, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs meres generEt gen er et stykke af en organismes DNA, der fungerer som ”opEt gen er et stykke af en organismes DNA, der fungerer som ”opskrift” for noget i organismen – fx har vi mennesker gener, som definerer vores øjenfarve. Gener er arvelige fra forældre til afkom.Læs mere og deres tilpasningerTilpasninger hos organismer er ændringer, som er skabt over lanTilpasninger hos organismer er ændringer, som er skabt over lang tid, og som giver organismerne en fordel i deres omgivende miljø. Fordelagtige tilpasninger, som er arvelige, er nøglemekanismen i arters evolutionEvolution er den gradvise ændring af arter over lang tid, baserEvolution er den gradvise ændring af arter over lang tid, baseret på naturlig selektion. Organismer, som har fordelagtige tilpasninger, vil overleve bedre end de organismer, som har mindre fordelagtige tilpasninger. Alle de arter, som vi kender i dag, er udviklet gennem millioner af års evolution.Læs mere.Læs mere, og om alle de steder, hvor arterneEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individerEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enten en plante, et dyr eller en mikroorganisme. Et individ kan fx være en encellet alge, et egetræ eller en løve.Læs mere, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere lever. Og så handler det om de måder, som arterneEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individerEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enten en plante, et dyr eller en mikroorganisme. Et individ kan fx være en encellet alge, et egetræ eller en løve.Læs mere, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere spiller sammen med hinanden og deres omgivelser på.

Hvis det lyder indviklet, så er det helt rigtigt forstået. Livets mangfoldighed er nemlig ret kompliceret. Alle former for liv på Jorden har gennemgået millioner af års evolutionEvolution er den gradvise ændring af arter over lang tid, baserEvolution er den gradvise ændring af arter over lang tid, baseret på naturlig selektion. Organismer, som har fordelagtige tilpasninger, vil overleve bedre end de organismer, som har mindre fordelagtige tilpasninger. Alle de arter, som vi kender i dag, er udviklet gennem millioner af års evolution.Læs mere, og i naturen foregår der hele tiden milliarder af interaktionerInteraktioner i biologien er den måde, som organismer påvirkerInteraktioner i biologien er den måde, som organismer påvirker hinanden på, når de lever sammen. Biologiske interaktioner kan fx være insekters bestøvning af planter eller to arters konkurrence om den samme føde.Læs mere mellem individerEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enten en plante, et dyr eller en mikroorganisme. Et individ kan fx være en encellet alge, et egetræ eller en løve.Læs mere, populationerEn population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs mere og deres økosystemerEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være et stykke af en flod i et bjergområde, men man kan også se på hele bjergområdet som et økosystem i sig selv.Læs mere.

Et økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismerMikroorganismer er et samlet begreb for organismer, der kun kan Mikroorganismer er et samlet begreb for organismer, der kun kan ses under forstørrelse med fx en lup eller et mikroskop. Mikroorganismer er bl.a. virus, bakterier, encellede alger, encellede dyr eller mikroskopiske svampe.Læs mere) i et område, og deres interaktionerInteraktioner i biologien er den måde, som organismer påvirkerInteraktioner i biologien er den måde, som organismer påvirker hinanden på, når de lever sammen. Biologiske interaktioner kan fx være insekters bestøvning af planter eller to arters konkurrence om den samme føde.Læs mere med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være et stykke af en flod i et bjergområde, men man kan også se på hele bjergområdet som et økosystem i sig selv.

Svampe og mos på et træ i en skov.

2.1

Biodiversitetens store spørgsmål

Som du nok allerede ved, så handler biologi bl.a. om at forstå alt det levende. Biodiversitet er et emne inden for biologi, som handler om at finde de mønstre og mekanismer, som kan besvare nogle af de helt store spørgsmål om livet på Jorden som fx:

Hvor mange arter findes der, og hvor kan man finde dem?
Hvordan bevæger arterne sig rundt på Jorden?
Hvordan spiller arterne sammen med hinanden og økosystemerne?
Hvordan er arterne opstået, og hvorfor uddør nogle arter frem for andre?
Hvilke økosystemer og arter fandtes i fortiden, og hvad kan de fortælle os om nutiden?
Hvordan vil økosystemerne, arterne og arternes fordeling på Jorden udvikle sig i fremtiden?

Det sidste spørgsmål er naturligvis ekstremt vigtigt at forsøge at besvare, fordi vi lever i en tid, hvor mennesket ødelægger økosystemer og udrydder arter og deres unikke genetiske sammensætning. Men for at kunne besvare det sidste spørgsmål om, hvordan fremtiden ser ud, så skal man først kende svarene på nogle af de andre spørgsmål.

Biodiversitetens tre niveauer

For bedre at kunne forstå de komplekse sammenhænge, som biodiversiteten består af, kan man dele den ind i tre niveauer: Genetisk diversitet, artsdiversitet og økosystemdiversitet (figur 1).

Figur 1. Biodiversitetens tre niveauer: Artsdiversitet, genetisk diversitet og økosystemdiversitet.

3.1

Artsdiversitet

Artsdiversitet handler om mangfoldighed af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere. Artsdiversitet kan bl.a. måles som:

ArtsrigdomArtsrigdom er antallet af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere i et bestemt område.Artsrigdom er antallet af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere i et bestemt område.Læs mere: Antallet af forskellige arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere i et område. Høj artsrigdom er altså lig med, at der i et område findes mange forskellige arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere, mens lav artsrigdom er lig med, at der kun er få forskellige arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere tilstede.
FrekvensfordelingerEn frekvensfordeling af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere er et billede af, hvor arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs merene er En frekvensfordeling af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere er et billede af, hvor arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs merene er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere betyder, at arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs merene i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere kun fylder en lille del.Læs mere: Forskelle mellem to områders hyppighedHyppighed betegner hvor ofte noget forekommer. Stor hyppighed beHyppighed betegner hvor ofte noget forekommer. Stor hyppighed betyder, at noget forekommer ofte, mens lav hyppighed betyder, at noget ikke forekommer ofte.Læs mere af individer, fx om der er en jævn fordeling, eller om enkelte arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere dominerer.
BiomasseBiomasse er den samlede masse af noget levende. Biomasse måles Biomasse er den samlede masse af noget levende. Biomasse måles ofte som vægten af kulstof (carbon) i en prøve pr. arealenhed, fx som kg kulstof pr. kvadratmeter.Læs mere: Forskelle på hvor meget de forskellige arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere fylder vægtmæssigt (deres masse) i miljøet. Der er fx stor forskel på en enkelt elefants masse og massen af en enkelt myre, og derfor er der også forskel på de to individers betydning for miljøet. Men den samlede masse – og miljømæssige betydning – af mange millioner myrer kan hurtigt blive større end en enkelt elefants.

3.2

Genetisk diversitet

Genetisk diversitet handler om forskellighed i DNA. Ofte måles genetisk diversitet som de forskelle, man kan finde mellem individers DNA-sekvenserEn DNA-sekvens er et stykke af en organismes samlede DNA. DNA erEn DNA-sekvens er et stykke af en organismes samlede DNA. DNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere og gener. Man kan se på genetisk diversitet på flere måder:

Mellem to eller flere individer af den samme art (det kaldes intraspecifik genetisk diversitet).
Mellem individer, som ikke er samme art (det kaldes interspecifik genetisk diversitet).

Som udgangspunkt er det positivt, at en art har en høj genetisk diversitet. Det betyder nemlig, at arten har bedre mulighed for at overleve, hvis den pludselig skal tilpasseTilpasninger hos organismer er ændringer, som er skabt over lanTilpasninger hos organismer er ændringer, som er skabt over lang tid, og som giver organismerne en fordel i deres omgivende miljø. Fordelagtige tilpasninger, som er arvelige, er nøglemekanismen i arters evolution.Læs mere sig nye omgivelser eller forhold. Arter er nemlig tilpasseTilpasninger hos organismer er ændringer, som er skabt over lanTilpasninger hos organismer er ændringer, som er skabt over lang tid, og som giver organismerne en fordel i deres omgivende miljø. Fordelagtige tilpasninger, som er arvelige, er nøglemekanismen i arters evolution.Læs meret specifikt til de områder, som de lever i. Fx har fugle, som er tilpasseTilpasninger hos organismer er ændringer, som er skabt over lanTilpasninger hos organismer er ændringer, som er skabt over lang tid, og som giver organismerne en fordel i deres omgivende miljø. Fordelagtige tilpasninger, som er arvelige, er nøglemekanismen i arters evolution.Læs meret til at knække skaller på nødder for at finde føde, typisk kraftigere næb end fugle, som fx spiser bløde frugter.

Tilpasninger er opstået gennem millioner af års evolution, hvor individer, der pga. deres gener var godt tilpasseTilpasninger hos organismer er ændringer, som er skabt over lanTilpasninger hos organismer er ændringer, som er skabt over lang tid, og som giver organismerne en fordel i deres omgivende miljø. Fordelagtige tilpasninger, som er arvelige, er nøglemekanismen i arters evolution.Læs meret til deres levesteder, bedre overlevede end andre individer. På den måde blev de brugbare fænotyperEn fænotype er den måde, som et individs egenskab kommer til uEn fænotype er den måde, som et individs egenskab kommer til udtryk på. Det kan fx være at egenskaben øjenfarve kommer til udtryk som blå øjne. Et individs fænotype er ofte bestemt af dets genotype (den genetiske baggrund for et individs egenskab).Læs mere givet videre til den næste generation gennem nedarvningNedarvning beskriver hvordan et individs arvemateriale videregivNedarvning beskriver hvordan et individs arvemateriale videregives til de næste generationer.Læs mere af genotyperEn genotype er den genetiske baggrund for, hvordan et individs eEn genotype er den genetiske baggrund for, hvordan et individs egenskaber kommer til udtryk som fænotype.Læs mere, mens ubrugelige eller dårlige geno- og fænotyperEn fænotype er den måde, som et individs egenskab kommer til uEn fænotype er den måde, som et individs egenskab kommer til udtryk på. Det kan fx være at egenskaben øjenfarve kommer til udtryk som blå øjne. Et individs fænotype er ofte bestemt af dets genotype (den genetiske baggrund for et individs egenskab).Læs mere med tiden blev udvasket. Høj genetisk diversitet i en populationEn population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs mere betyder typisk, at der findes en del forskellige genotyperEn genotype er den genetiske baggrund for, hvordan et individs eEn genotype er den genetiske baggrund for, hvordan et individs egenskaber kommer til udtryk som fænotype.Læs mere i populationEn population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs mereen. Det giver en art flere muligheder for at tilpasseTilpasninger hos organismer er ændringer, som er skabt over lanTilpasninger hos organismer er ændringer, som er skabt over lang tid, og som giver organismerne en fordel i deres omgivende miljø. Fordelagtige tilpasninger, som er arvelige, er nøglemekanismen i arters evolution.Læs mere sig.

3.3

Økosystemdiversitet

Økosystemdiversitet handler om mangfoldighed af økosystemer. Et økosystem er alt det levende, som findes i et område – alt fra planter til dyr, svampe og mikroorganismer – og det levendes samspil med områdets ”ikke-levende” (abiotiske)Noget abiotisk er noget ikke-levende, fx sollys, vind og temperaNoget abiotisk er noget ikke-levende, fx sollys, vind og temperatur.Læs mere elementer som vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være et stykke af en flod i et bjergområde, men man kan også se på hele bjergområdet som et økosystem i sig selv.

Typisk kigger man på økosystemdiversitet ved at observere, hvor mange forskellige former for økosystemer et område indeholder. Et område med høj økosystemdiversitet kan fx være en stor skov, som både indeholder moser, søer, tæt skov med høje træer og lysåbne områder med lavere bevoksning. Omvendt kan et område med lav økosystemdiversitet fx være en skov, hvor kun en enkelt træart er plantet overalt.

Et stykke urørt skov ved Sorø. Her er både mose og en blanding af lav og høj bevoksning, gamle og unge træer samt dødt og levende plantemateriale. Foto: Rune Engelbreth Larsen.

3.4

Niveauerne overlapper

Figur 2. Biodiversitet kan inddeles i tre niveauer: Genetisk diversitet (gul), artsdiversitet (blå) og økosystemdiversitet (rød). Man kan se på niveauerne hver for sig, men i mange situationer overlapper de hinanden, og det giver derfor mening at kigge på flere niveauer på én gang. Figuren her giver eksempler på, hvordan man kan undersøge biodiversitet indenfor de tre niveauer, men også i de områder, hvor niveauerne overlapper hinanden og derfor ikke kan adskilles.

Man kan kigge på de tre niveauer af biodiversitet hver for sig, men det kan også give mening at se på de områder, hvor niveauerne overlapper. I virkeligheden er det nemlig næsten umuligt, at inddele den levende verden i afgrænsede ”kasser” – man er ofte nødt til at forstå tingene i deres sammenhænge og overlap med hinanden.

Fx vil et naturområde normalt have et lavt antal arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individerEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enten en plante, et dyr eller en mikroorganisme. Et individ kan fx være en encellet alge, et egetræ eller en løve.Læs mere, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere og individerEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enten en plante, et dyr eller en mikroorganisme. Et individ kan fx være en encellet alge, et egetræ eller en løve.Læs mere (artsdiversitet), hvis det også har et lavt antal af forskellige habitat- og økosystemtyperØkosystemtyper kan fx være tropiske skove, tørre ørkener ellØkosystemtyper kan fx være tropiske skove, tørre ørkener eller bjerge dækket med is og sne.Læs mere (økosystemdiversitet). Hvis antallet af individerEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enten en plante, et dyr eller en mikroorganisme. Et individ kan fx være en encellet alge, et egetræ eller en løve.Læs mere er meget lavt, så vil der normalt også være en meget lav forskellighed af DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere blandt populationerne (genetisk diversitet).

På figur 2 kan du se eksempler på, hvordan biodiversitetens tre niveauer overlapper. Det er interessant, fordi det er lige præcis de overlappende områder, man skal undersøge, for at forstå livet på Jorden.

En slagugle sidder på en gren fra et egetræ.

Hvordan måler man biodiversitet?

MetoderVidenskabelige metoder er de teknikker, som man kan anvende, nåVidenskabelige metoder er de teknikker, som man kan anvende, når man skal indhente data. Det kan fx være laboratorieforsøg, feltarbejde i naturen og statistiske computerværktøjer. Med naturvidenskabelig metode, som man fx bruger i biologi, definerer man hypotese, som man be- eller afkræfter med eksperimenter.Læs mere til at måle biodiversitet afhænger af, om man undersøger artsdiversitet, genetisk diversitet eller økosystemdiversitet. Undersøgelserne afhænger også af, om man måler på diversiteten lokalt eller globalt og af, om man undersøger nutiden, fortiden eller forsøger at forudsige fremtiden.

4.1

At måle artsdiversitet

Den mest almindelige måde at måle artsdiversitet på er ved at tælle antallet af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere, som findes i et område. Det tal, som man kommer frem til med sådan en optælling, er områdets artsrigdomArtsrigdom er antallet af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere i et bestemt område.Artsrigdom er antallet af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere i et bestemt område.Læs mere.

Et områdes artsrigdomArtsrigdom er antallet af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere i et bestemt område.Artsrigdom er antallet af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere i et bestemt område.Læs mere stiger med områdets størrelse. Det kaldes for arts-arealsammenhængen (figur 3).

Vi kender ikke den præcise artsrigdomArtsrigdom er antallet af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere i et bestemt område.Artsrigdom er antallet af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere i et bestemt område.Læs mere på Jorden. Det skyldes, at vi slet ikke er færdige med at kortlægge livet på Jorden. Forskere vurderer, at der findes omkring 8-10 millioner arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere i alt – på nuværende tidspunkt har vi kun beskrevet ca. 2,13 millioner af dem. Det skyldes bl.a., at mange arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere.Læs mere er svære at finde, fordi de kun findes i meget få antal, og fordi mange af deres levesteder er svært tilgængelige. Det gælder fx i fjerntliggende regnskove eller i dybhavet.

Figur 3. Arts-arealsammenhængen siger, at jo større et område er, des flere arter vil der leve der.

Dybhavet er et af de områder på Jorden, hvor vi stadig ved meget lidt om det liv, som findes der. Her ses en art af prikfisk, som lever i det mørke dybhav, hvor den bruger bioluminescens – udsendelse af lys fra dens egen krop – til fx at søge efter partnere, lokke byttedyr nærmere eller til at forvirre rovdyr.

Artsdiversitet kan også måles som en frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mereEn frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere af arter er et billede af, hvor arterne er En frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere af arter er et billede af, hvor arterne er mest hyppige henne. En jævn frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere. Med en frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mereEn frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere af arter er et billede af, hvor arterne er En frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere af arter er et billede af, hvor arterne er mest hyppige henne. En jævn frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere måler man ikke kun antallet af arter i et område. Man måler også, hvor mange individer af hver enkelt art der findes i området.

På figur 4 herunder vises et eksempel på to naturområder, som har samme artsrigdom men forskellig frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mereEn frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere af arter er et billede af, hvor arterne er En frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere af arter er et billede af, hvor arterne er mest hyppige henne. En jævn frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere af arterne. Område 1 har en jævn fordeling af de fire blomsterplanter, som der kigges på, mens område 2 er domineret af arten lav ranunkel. En jævn frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mereEn frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere af arter er et billede af, hvor arterne er En frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere af arter er et billede af, hvor arterne er mest hyppige henne. En jævn frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordelingEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arternEn frekvensfordeling af arter er et billede af, hvorhenne arterne er mest hyppige. En jævn frekvensfordeling af arter betyder, at arterne i et område fylder omtrent det samme, mens en frekvensfordeling i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere i et område også kan være domineret af en enkelt art, så alle andre tilstedeværende arter kun fylder en lille del.Læs mere som i område 1 vil typisk skabe et mere stabilt økosystem.

Figur 4. To eksempler på danske blomsterenge. Artsrigdommen af de blomsterplanter, som der kigges på i de to områder, er ens, men frekvensfordelingen af arterne er forskellig. Økosystemet er typisk mere stabilt, når frekvensfordelingen er jævn som i område 1.

Artsdiversitet kan også måles som biomasseBiomasse er den samlede masse af noget levende. Biomasse måles Biomasse er den samlede masse af noget levende. Biomasse måles ofte som vægten af kulstof (carbon) i en prøve pr. arealenhed, fx som kg kulstof pr. kvadratmeter.Læs mere (vægt). Det minder om frekvensfordelinger, fordi man måler på, hvor meget en art fylder i et område. Men i stedet for at tælle, hvor mange individerEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enten en plante, et dyr eller en mikroorganisme. Et individ kan fx være en encellet alge, et egetræ eller en løve.Læs mere der findes af hver art, så måler man biomasseBiomasse er den samlede masse af noget levende. Biomasse måles Biomasse er den samlede masse af noget levende. Biomasse måles ofte som vægten af kulstof (carbon) i en prøve pr. arealenhed, fx som kg kulstof pr. kvadratmeter.Læs meren af individerEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enEt individ er en selvstændig en- eller flercellet organisme, enten en plante, et dyr eller en mikroorganisme. Et individ kan fx være en encellet alge, et egetræ eller en løve.Læs merene. Det kan give mening at måle arters biomasseBiomasse er den samlede masse af noget levende. Biomasse måles Biomasse er den samlede masse af noget levende. Biomasse måles ofte som vægten af kulstof (carbon) i en prøve pr. arealenhed, fx som kg kulstof pr. kvadratmeter.Læs mere, når man skal undersøge, hvilke arter som har de vigtigste funktionerEn arts funktion er defineret af den rolle, som arten spiller i En arts funktion er defineret af den rolle, som arten spiller i et økosystem. Arter kan fx have funktioner som bestøvere af planter, som nedbrydere af organisk materiale, som føde for andre dyr eller som græssere. En art vil have mere end én funktion i et økosystem. Det gælder bl.a. svampe, som både udgør vigtig føde for andre dyr og samtidig er vigtige led i nedbrydelsen af organisk materiale.Læs mere i et økosystem – altså, hvilke arter der er vigtigst for, at et økosystem fungerer optimalt. Det er nemlig typisk de arter, som fylder mest i biomasseBiomasse er den samlede masse af noget levende. Biomasse måles Biomasse er den samlede masse af noget levende. Biomasse måles ofte som vægten af kulstof (carbon) i en prøve pr. arealenhed, fx som kg kulstof pr. kvadratmeter.Læs mere, der også er de vigtigste arter for, at økosystemetEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være et stykke af en flod i et bjergområde, men man kan også se på hele bjergområdet som et økosystem i sig selv.Læs mere er stabilt.

Figur 5. Fordelingen af Jordens biomasse i procent, til venstre fordelt på de biologiske riger og til højre på dyreriget (biomassen af reptiler og padder er så lille, at den er udeladt). Data om biomassen på Jorden er målt som gigatons kulstof (carbon), og forskere er nået frem til disse resultater ved at tage stikprøver af de forskellige arters biomasse rundt omkring på Jorden og derefter gange den målte biomasse med antallet af steder på Jorden, hvor man forventer at finde netop de arter.

Eksempel: Hvorfor kan det give mening, at vi kigger på biomassen?

Som figur 5 ovenfor viser, så er Jordens samlede biomasse af husdyr og produktionsdyr som grise og høns mere end 11 gange så storBiomassen af hus- og produktionsdyr: 4,19% Biomassen af vilde pBiomassen af hus- og produktionsdyr: 4,19% Biomassen af vilde pattedyr og fugle tilsammen: 0,25% + 0,08% = 0,37% Biomassen af hus- og produktionsdyr er altså 11,32 gange højere, end biomassen af vilde pattedyr og fugle tilsammen (4,19% / 0,37% = 11,32).Læs mere som biomassen af alle arter af vilde pattedyr og fugle tilsammen. Det er interessant af flere årsager, bl.a. fordi denne skæve fordeling kan være med til at skabe flere virus-pandemier i fremtiden.

Hvis vira har svært ved at finde vilde dyr i naturen at inficere, fordi biodiversiteten (her målt som biomasse) er meget lav, så må de nødvendigvis finde andre levende organismer at inficere. Og da der er langt større masse af mennesker og husdyr frem for vilde pattedyr og fugle, så øger det sandsynligheden for, at det er os mennesker eller vores husdyr, som vi er tæt på til hverdag, der bliver ramt af virus, frem for de vilde arter.

Biomassen af hus- og produktionsdyr sammenlignet med vilde pattedyr og fugle er naturligvis bare ét eksempel på, hvorfor det kan give mening, at vi kigger på biomassen, når vi undersøger biodiversitet – men det er et eksempel, som tydeligt viser, hvor store konsekvenser ødelagt biodiversitet kan have for os mennesker.

Høns i en hønsegård.

4.2

At måle genetisk diversitet

Genetisk diversitet er forskellighed i DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere. Alle levende organismer har DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere i alle deres celler. DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere’et består af lange sekvenser af fire nukleotiderNukleotider er de basale enheder i et DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere-molekyle (og i RNA). DNukleotider er de basale enheder i et DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere-molekyle (og i RNA). Der findes fire nukleotider i DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere: Adenin (A), cytosin (C), guanin (G) og thymin (T). I RNA findes en femte nukleotid, uracil (U).Læs mere – A, G, T og C – i en bestemt rækkefølge. DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere’et bærer på den genetiske information i levende organismer.

Den genetiske information kommer til udtryk gennem det, som biologien kalder ”det centrale dogmeDet centrale dogme er et biologisk begreb for, hvordan genetisk Det centrale dogme er et biologisk begreb for, hvordan genetisk information i DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere omsættes til proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Det centrale dogme består af to processer: Først transkriptionen af DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere til RNA, som hurtigt omdannes til messenger RNA (mRNA), der kan flyttes udenfor cellekernen. Her foregår det centrale dogmes anden proces, nemlig translationen af mRNA til aminosyrerAminosyrer er byggestenene til proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Der findes 22 aminosyrAminosyrer er byggestenene til proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Der findes 22 aminosyrer, som indgår i proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Fælles for dem er, at de indeholder mindst én aminogruppe (-NH2) og én carboxylsyregruppe (-COOH).Læs mere. Aminosyrerne sammensættes i kæder, som danner proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Det er alle de proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere, som en organismes celler producerer, der sammen skaber organismens fænotype.Læs mere” – at DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere’et transkriberesTranskription er det centrale dogmes første proces, som omdanneTranskription er det centrale dogmes første proces, som omdanner DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere til RNA. Efter transkriptionen vil RNA-molekylerne blive omdannet til messenger RNA (mRNA), som kan transporteres ud af cellekernen, hvor translationen til aminosyrerAminosyrer er byggestenene til proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Der findes 22 aminosyrAminosyrer er byggestenene til proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Der findes 22 aminosyrer, som indgår i proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Fælles for dem er, at de indeholder mindst én aminogruppe (-NH2) og én carboxylsyregruppe (-COOH).Læs mere foregår.Læs mere til RNA, som derefter translateresTranslation er det centrale dogmes anden proces, som oversætterTranslation er det centrale dogmes anden proces, som oversætter mRNA-sekvenser til aminosyrerAminosyrer er byggestenene til proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Der findes 22 aminosyrAminosyrer er byggestenene til proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Der findes 22 aminosyrer, som indgår i proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Fælles for dem er, at de indeholder mindst én aminogruppe (-NH2) og én carboxylsyregruppe (-COOH).Læs mere, der fungerer som byggestenene i proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Læs mere til aminosyrerAminosyrer er byggestenene til proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Der findes 22 aminosyrAminosyrer er byggestenene til proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Der findes 22 aminosyrer, som indgår i proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Fælles for dem er, at de indeholder mindst én aminogruppe (-NH2) og én carboxylsyregruppe (-COOH).Læs mere, der er byggestenene til proteinerProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminProteiner er store biologiske molekyler, som er opbygget af aminosyrer. Proteiner er essentielle for alle levende organismer, og de udfører livsvigtige funktioner som fx hormoner, enzymer eller struktur-proteiner i bl.a. muskler.Læs mere. Når to forældreorganismer reproducerer, så kombineres deres DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere i cellerne hos den næste generation.

Der kan opstå mutationerMutationer er tilfældige ændringer i en organismes DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere, som opMutationer er tilfældige ændringer i en organismes DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere, som opstår, når DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere’et replikeres under celledeling. Mutationer er permanente og videregives derfor, når cellen med mutationer deler sig. Mutationer kan være positive eller negative for en organisme. Mutationer, som er positive, kan gøre en organisme bedre tilpasset til sit miljø, hvorimod en negativ mutation kan skade en organismes tilpasning eller tilmed føre til sygdomme eller død. Mutationer har derfor evnen til at påvirke organismers og arters tilpasning, overlevelse og evolutionære udvikling.Læs mere i forældrenes DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere, når de reproducerer. Det kan gøre, at deres afkom får DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere, som er en smule forskellig fra det, som de ellers ville arve fra deres to forældre.

Man måler normalt genetisk diversitet som forskelle mellem individers DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere-sekvenser (figur 6). Når man har talt antallet af forskelle mellem to eller flere individers DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere-sekvenser, skal man dividere antallet med sekvensens samlede længde. Det kan nemlig være forskelligt fra analyse til analyse, hvor stor en del af et individs samlede genomEt genom er al den genetiske information, som et individ bærer Et genom er al den genetiske information, som et individ bærer på – altså hele organismens arvemateriale. Vores genom som mennesker består af DNADNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotiderDNA er et molekyle, som er sammensat som en kæde af nukleotider (A, T, C og G). DNA udgør den genetiske information – arvematerialet – i alle levende organismer.Læs mere’et i alle vores 23 kromosompar.Læs mere man kigger på.

Hvis man måler genetisk diversitet mellem to eller flere individer, som hører til samme art, så kalder man det for intraspecifik genetisk diversitetIntraspecifik genetisk diversitet er den genetiske diversitet, sIntraspecifik genetisk diversitet er den genetiske diversitet, som man kan måle mellem individer, som hører til den samme art.Læs mere. Måler man i stedet genetisk diversitet mellem individer, som ikke hører til samme art, så kalder man det interspecifik genetisk diversitetInterspecifik genetisk diversitet er den genetiske diversitet, sInterspecifik genetisk diversitet er den genetiske diversitet, som man kan måle mellem individer, som hører til forskellige arter.Læs mere.

Figur 6. Sådan kan man måle genetisk diversitet. I dette eksempel kigger man på DNA-sekvenser fra tre individer. Alle DNA-sekvenserne har en længde på 9 nukleotider. Der er 3 nukleotidforskelle mellem individ A og B, 7 nukleotidforskelle mellem individ B og C og 7 nukleotidforskelle mellem individ A og C. Gennemsnittet af nukleotidforskelle mellem de tre individers DNA-sekvenser er altså (3+7+7)/3 = 5,66 nukleotider. Den gennemsnitlige genetiske diversitet for de tre individer finder man ved at dividere gennemsnittet af nukleotidforskelle med DNA-sekvensernes længde, altså 5,66/9 = 0,629.

På den afrikanske savanne lever giraffer og zebraer tæt sammen. Den genetiske diversitet mellem to zebraer er intraspecifik, fordi de er samme art. Den genetiske diversitet mellem en zebra og en giraf er interspecifik, fordi de er to forskellige arter.

4.3

At måle økosystemdiversitet

Man måler økosystemdiversitet på samme måde, som man måler artsrigdom: Ved at tælle, hvor mange forskellige der findes inden for et område, blot med økosystemer i stedet for arter. Økosystemtyper kan fx være tropiske regnskove, tørre ørkener, det mørke dybhav eller snedækkede bjerge.

Figur 7 viser tydeligt, at nogle områder på Jorden indeholder mange flere økosystemtyper end andre. I de tropiske skove i Ecuadors bjerge findes der fx områder med op til 15 forskellige økosystemtyper pr. 100.000 km², mens der mange andre steder i verden, fx i Sibirien eller på Antarktis, kun findes en enkelt økosystemtype på et lige så stort areal.

Figur 7. Nogle steder på Jorden findes der en højere økosystemdiversitet end andre steder. Her er Jordens landområder inddelt i kvadrater på 100.000 kvadratkilometer, og farven viser antallet af forskellige økosystemtyper, som findes inden for kvadratets område.

Man kan også vurdere økosystemdiversitet vha. økosystemernes funktioner, men det er sværere at måle med præcise tal. ØkosystemfunktionalitetØkosystemfunktionalitet er alle de funktioner, som et økosysteØkosystemfunktionalitet er alle de funktioner, som et økosystem indeholder. Økosystemfunktionalitet er altså afhængig af hvilke arter, der lever i økosystemet. Arter kan fx have funktioner som bestøvereBestøvere er organismer, som medvirker til bestøvningen af plaBestøvere er organismer, som medvirker til bestøvningen af planter. Bestøvning foregår ved overførslen af pollen fra én plante til en anden af samme art. Hundredetusindvis af insektarter, hundredevis af fuglearter og en række andre dyr fungerer som bestøvere, når de henter deres føde eller lever i planter, og på den måde medvirker til at flytte pollen mellem planter.Læs mere af planter, som nedbrydereNedbrydere er organismer, som medvirker til nedbrydningen i natuNedbrydere er organismer, som medvirker til nedbrydningen i naturens kredsløb. Nedbrydning af døde organismer (fx planterester eller døde dyr) frigiver vigtige næringsstoffer (fx kulstof eller fosfor), som kan genbruges, når levende organismer skal opbygge organiske forbindelser.Læs mere af organisk materiale, som føde for andre dyr eller som græssere. Mange arter vil have mere end én funktion i et økosystem. Det gælder bl.a. svampe, som både udgør vigtig føde for andre dyr og samtidig er vigtige led i nedbrydelsen af organisk materiale.Læs mere handler ikke om, hvordan økosystemerne ser ud, og hvilke arter som findes der. I stedet handler økosystemfunktionalitet om, hvad arterne i økosystemet gør. Nogle arter, fx svampe, er nedbrydereNedbrydere er organismer, som medvirker til nedbrydningen i natuNedbrydere er organismer, som medvirker til nedbrydningen i naturens kredsløb. Nedbrydning af døde organismer (fx planterester eller døde dyr) frigiver vigtige næringsstoffer (fx kulstof eller fosfor), som kan genbruges, når levende organismer skal opbygge organiske forbindelser.Læs mere, mens andre arter er bestøvereBestøvere er organismer, som medvirker til bestøvningen af plaBestøvere er organismer, som medvirker til bestøvningen af planter. Bestøvning foregår ved overførslen af pollen fra én plante til en anden af samme art. Hundredetusindvis af insektarter, hundredevis af fuglearter og en række andre dyr fungerer som bestøvere, når de henter deres føde eller lever i planter, og på den måde medvirker til at flytte pollen mellem planter.Læs mere.

Arternes funktionalitet er vigtig, fordi de alle indgår i samspil og kredsløb med hinanden. Fx kan mange planter ikke gro, hvis de ikke bliver bestøvet af fx sommerfugle, som flyver mellem planternes blomster på jagt efter nektar. Og hvis ikke planterne bestøves, så vil de ikke formere sig – og så kan de ikke fungere som fx levesteder eller føde for andre organismer. Det hele hænger sammen i forskellige led og funktioner.

En arts funktion i et økosystem betyder noget for den samlede biodiversitet, fordi et område fyldt med arter, der har mange forskellige funktioner, vil have en højere økosystemdiversitet end et område, hvor alle arter har den samme funktion.

Et økosystem har brug for tilstedeværelsen af arter med mange forskellige funktioner. Fx er bestøvere som sommerfugle nødvendige for, at planter bestøves og formerer sig, så de kan fungere som levesteder eller føde for andre organismer.

Metoder til at undersøge biodiversitet

Traditionel naturvidenskabelig metode er formuleringen af en hypoteseEn hypotese er en foreløbig antagelse om det resultat, som man En hypotese er en foreløbig antagelse om det resultat, som man regner med at komme frem til, når man laver et eksperiment.Læs mere om, hvad der under et eksperiment vil ske, hvis hypoteseEn hypotese er en foreløbig antagelse om det resultat, som man En hypotese er en foreløbig antagelse om det resultat, som man regner med at komme frem til, når man laver et eksperiment.Læs meren er korrekt. Dernæst udfører man eksperimentet, analyserer sine resultater og bekræfter eller forkaster sin hypoteseEn hypotese er en foreløbig antagelse om det resultat, som man En hypotese er en foreløbig antagelse om det resultat, som man regner med at komme frem til, når man laver et eksperiment.Læs mere. Hvis hypoteseEn hypotese er en foreløbig antagelse om det resultat, som man En hypotese er en foreløbig antagelse om det resultat, som man regner med at komme frem til, når man laver et eksperiment.Læs meren forkastes, så bruger man sin nye viden til at formulere en ny hypoteseEn hypotese er en foreløbig antagelse om det resultat, som man En hypotese er en foreløbig antagelse om det resultat, som man regner med at komme frem til, når man laver et eksperiment.Læs mere. Hvis hypoteseEn hypotese er en foreløbig antagelse om det resultat, som man En hypotese er en foreløbig antagelse om det resultat, som man regner med at komme frem til, når man laver et eksperiment.Læs meren bekræftes, så udfører man flere lignende eksperimenter for at få sin hypoteseEn hypotese er en foreløbig antagelse om det resultat, som man En hypotese er en foreløbig antagelse om det resultat, som man regner med at komme frem til, når man laver et eksperiment.Læs mere bekræftet.

Selvom man måler forskellige ting, når man arbejder med artsdiversitet, genetisk diversitet eller økosystemdiversitet, så findes der nogle metoderVidenskabelige metoder er de teknikker, som man kan anvende, nåVidenskabelige metoder er de teknikker, som man kan anvende, når man skal indhente data. Det kan fx være laboratorieforsøg, feltarbejde i naturen og statistiske computerværktøjer. Med naturvidenskabelig metode, som man fx bruger i biologi, definerer man hypotese, som man be- eller afkræfter med eksperimenter.Læs mere og forsøgsdesignAlle metoder, som man bruger i sit arbejde, har et forsøgsdesigAlle metoder, som man bruger i sit arbejde, har et forsøgsdesign. Hvis man fx laver et eksperiment ude i et naturområde, handler forsøgsdesignet bl.a. om, hvor mange gange man gentager sit forsøg, hvor stort et område forsøget dækker og hvordan man udvælger området. Læs mere, som bruges på alle de tre niveauer.

5.1

Store datasæt

Fælles for alt arbejde med biodiversitet er, at man ofte arbejder med store datasæt. Fx er verdenskortet på figur 7 baseret på tusindvis af datapunkter om planter, klimaKlima defineres som de gennemsnitlige vejrtendenser (bl.a. tempeKlima defineres som de gennemsnitlige vejrtendenser (bl.a. temperatur, nedbør, vind) for et område over en længere tidsperiode (minimum 30 år).Læs mere og geologiGeologi beskriver Jordens opbygning og udvikling over en længerGeologi beskriver Jordens opbygning og udvikling over en længere tidsperiode, bl.a. med fokus på bevægelsen af Jordens tektoniske plader.Læs mere fra hele verden. Hvis man arbejder på en stor skala, fx for at undersøge genetisk diversitet på hele Jorden, så skal ens data komme mange forskellige steder fra. Man kan nemlig ikke udtale sig om hele Jorden, hvis man kun har data fra Danmark.

5.2

At arbejde med store datasæt – kan vi forudsige fremtiden?

Når man arbejder med store datasæt, så bruger man ofte avancerede matematik- og statistikprogrammer. Den slags programmer kan fx bruges til at lave computermodeller, som kan forudsige, hvordan biodiversiteten måske vil se ud i fremtiden.

Et eksempel på dette er, når forskere tager prøver fra dyr eller planter, som levede for flere tusinde år siden, og som nu er bevarede på naturhistoriske museer. Analyser fra disse gamle prøver kan bruges til at undersøge, hvordan arterne reagerede på de naturlige klimaforandringerGennem hele Jordens historie har der altid fundet naturlige klimGennem hele Jordens historie har der altid fundet naturlige klimaforandringer sted, pga. cykliske variationer i den måde, som Jorden bevæger sig omkring solen på. Det er derfor, der har været flere istider på Jorden de sidste flere millioner år.Læs mere, som fandt sted tidligere i Jordens historie. Den slags viden kan hjælpe forskerne, når de prøver at forudsige, hvordan Jordens nulevende arter vil reagere på de klimaforandringer, som foregår i dag.

Store globale datasæt behandles med matematik-, kortlægnings- og statistikprogrammer.

Forskellige biller fra samlingen på Statens Naturhistoriske Museum. Foto: Birgitte Rubæk.

Denne slags computermodeller kan selvfølgelig ikke sige med sikkerhed, hvordan fremtiden vil se ud – der vil nemlig altid være en grad af tilfældigheder, som man ikke kan forudsige. Modellerne kommer i stedet frem til statistiske sandsynligheder for, om fremtiden vil se ud på en bestemt måde.

Arbejdet med store datasæt fungerer kun, når datasættene eksisterer – altså når der er mennesker, som har indsamlet data til databaser. Hvis man derimod skal lave en undersøgelse, hvor der ikke allerede er data til rådighed, så må man ud og indsamle data selv.

5.3

Indsamling af data

Dataindsamling kan se ud på mange forskellige måder. Man kan fx tage på feltarbejde og tælle arter og individer, eller tage prøver med hjem (fx af planter eller fuglelort), som man senere kan DNA-sekventereDNA-sekventering er en metode, som kan kortlægge rækkefølgen DNA-sekventering er en metode, som kan kortlægge rækkefølgen af nukleotider i en organismes DNA ud fra en biologisk prøve fra organismen (fx blod eller plantevæv). Læs mere i laboratoriet. Dataindsamling kan også foregå med fx videooptagelser af vilde dyr i naturen, GPS-sporingVed at placere en GPS-enhed på et dyr, fx i et halsbånd, kan mVed at placere en GPS-enhed på et dyr, fx i et halsbånd, kan man følge med i, hvorhen og hvor langt dyret bevæger sig over tid.Læs mere af dyrs vandringer eller gennem apps, hvor befolkningen kan registrere, hvad de ser i naturen.

Metoder til at indsamle data om biodiversitet kan bl.a. være at lave direkte optællinger eller at tage stikprøverEn stikprøve er en prøve, som kun repræsenterer en mindre delEn stikprøve er en prøve, som kun repræsenterer en mindre del af det fulde billede. Det er fx svært at undersøge alle de biller, som lever i en stor skov, og det kan derfor være nemmere at tage stikprøver af biller fra forskellige steder i skoven, og derefter bruge stikprøverne til at estimere, hvad undersøgelser i hele skoven kunne have resulteret i.Læs mere fra et område og derefter prøve at regne sig frem til hele områdets tilstand – jo flere stikprøverEn stikprøve er en prøve, som kun repræsenterer en mindre delEn stikprøve er en prøve, som kun repræsenterer en mindre del af det fulde billede. Det er fx svært at undersøge alle de biller, som lever i en stor skov, og det kan derfor være nemmere at tage stikprøver af biller fra forskellige steder i skoven, og derefter bruge stikprøverne til at estimere, hvad undersøgelser i hele skoven kunne have resulteret i.Læs mere man tager, jo større sikkerhed har man for hele områdets tilstand. Man kan også lave forsøg med fangst-genfangstMed fangst-genfangstforsøg kan man bestemme populationsstørrelMed fangst-genfangstforsøg kan man bestemme populationsstørrelsen af en art i et bestemt område. Man fanger typisk et antal individer af arten og mærker dem, hvorefter man slipper dem løs igen. Ved en efterfølgende undersøgelse i samme område tæller man antallet af mærkede og umærkede dyr, og baseret på det antal dyr, som man mærkede i første omgang, kan man regne sig frem til den samlede populationsstørrelse.Læs mere, høstteknikMed høstteknik fjerner man løbende planter fra en samlet populMed høstteknik fjerner man løbende planter fra en samlet population, for fx at observere hvordan de vokser over tid.Læs mere eller DNA fra miljøet (eDNAeDNA betyder ’environmental DNA’, eller miljø-DNA på danskeDNA betyder ’environmental DNA’, eller miljø-DNA på dansk. eDNA er genetisk materiale, som er indsamlet direkte fra miljøprøver af fx jord, luft eller vand. Ved at DNA-sekventereDNA-sekventering er en metode, som kan kortlægge rækkefølgen DNA-sekventering er en metode, som kan kortlægge rækkefølgen af nukleotider i en organismes DNA ud fra en biologisk prøve fra organismen (fx blod eller plantevæv). Læs mere en eDNA-prøve fra et havområde kan man fx finde ud af hvilke arter af fisk, der findes i området.Læs mere).

Eksempel på indsamling af data: Ringmærkning af fugle

Her ringmærker professor Kasper Thorup en munk, som er en almindelig dansk spurvefugl.

Når man ringmærker fugle, giver man dem en lille ring med et specifikt nummer på det ene ben. Hvis man så finder fuglen igen, kan man samle information om, hvordan den fx har bevæget sig, eller hvordan dens yngleadfærd er.

Det kan se dramatisk ud, men i Danmark ringmærker man fugle meget nænsomt, og det er kun trænede ringmærkere med licens, som må udføre opgaven. Fuglene slippes hurtigt fri igen efter ringmærkningen.

Foto: Marie Rubæk Holm.

5.4

Standardisering med kvadrant-sampling

Når man samler data ind fra naturen, er det vigtigt, at man arbejder standardiseret, dvs. med nogle regler der gør, at ens data kan sammenlignes med andres, fordi de er indsamlet og registreret på samme måde. Standardisering bør altid være en del af ens forsøgsdesign, når man undersøger biodiversitet.

Der findes flere måder at standardisere på. En af de mest anvendte måder at gøre det på er med kvadrant-sampling. Med kvadrant-sampling inddeler man arbejdsområde i kvadrater, der alle har den samme størrelse (kaldet kornstørrelsenKornstørrelsen er størrelsen på de kvadrater, som man inddeleKornstørrelsen er størrelsen på de kvadrater, som man inddeler sit arbejdsområde i, når man laver kvadrant-sampling (fx 50 x 50 cm eller 100 x 100 km).Læs mere). Det kan man enten gøre med avancerede computerprogrammer, som kan lave kort ligesom det på figur 7, men en kvadrant-sampling kan også laves med et kvadrat af fx plastik, som man lægger ud på skovbunden (eller på bunden af havet som på figur 9).

Med kvadrant-sampling samler man data ind fra ét kvadrat og sammenligner det med data fra de andre kvadrater. De indsamlede data fra kvadraterne kan fx være antallet af forskellige arter eller arternes procentvise dækning. Man kan også høste alle planterne fra et kvadrat og måle deres biomasse.

Figur 8. En kvadrant-sampling kan se meget forskellig ud afhængig af hvilken områdestørrelse og kornstørrelse, man arbejder med.

Figur 9. Kvadrant-sampling af en søgræseng ved Maldiverne. Områdestørrelsen er 50 x 50 cm, mens kornstørrelsen er 10 x 10 cm. Foto: Alex Mustard.

Det er altid vigtigt at tænke over, hvor mange kvadrat-samplinger man laver i et område, og hvordan man placerer dem. Der skal være nok kvadrat-samplinger i et område til, at ens indsamlede data er repræsentative for hele området – og kvadraterne skal placeres tilfældigt, så man ikke får et urealistisk billede af området.

På figur 8 kan man se, hvordan en kvadrant-sampling kan ændre sig, hvis man ændrer på enten områdestørrelsenOmrådestørrelsen er størrelsen på hele ens arbejdsområde.Områdestørrelsen er størrelsen på hele ens arbejdsområde.Læs mere eller kornstørrelsen. Figur 9 viser en lille kvadrant-sampling på ca. 50 x 50 cm ved Maldiverne, og verdenskortet på figur 7 viser, hvordan man kan bruge kvadrater på større skala (100.000 km²).

Viden i konstant udvikling

Biodiversitet er et forskningsområde, som er i konstant udvikling, og vi har stadig rigtig meget at lære om mangfoldigheden af liv her på Jorden.

Der gøres hele tiden nye opdagelser inden for biodiversitetsforskningen, og viden kan blive forældet overraskende hurtigt. Det sker bl.a., fordi der konstant udvikles nye og revolutionerende teknikker inden for indsamling og analyser, fx DNA-teknikker og nye tekniske muligheder for at overvåge naturen og indsamle store mængder data med satellitter og fotogenkendelse. Det er alt sammen med til at øge vores forståelse for livets mangfoldighed – biodiversiteten.

Sydamerika set fra luften. Illustration: Tomas Griger baseret på fotos fra NASA.

Eksempel på en anden type tekstboks

Definition 1

Forklarende tekst her…

Forklarende tekst her
Definition 2

Forklarende tekst her…

Forklarende tekst her
Definition 3

Forklarende tekst her…

Forklarende tekst her
Definition 5

Forklarende tekst her…

Forklarende tekst her

Hvad er økosystem-tjenester?

Ord 1

Forklaring 1
Ord 2

Forklaring 2
Ord 3

Forklaring 3

Ord 4

Forklaring 4
Ord 5

Forklaring 5
Ord 6

Forklaring 6

Noget tekst som passer til billedet her. I denne boks sidder billedet i højre side.