Søen som naturbaseret løsning

Søer kan binde store mængder kulstof

En helt almindelig dansk skovsø modtager en masse kulstof fra sine omgivelser. Noget af det er nemt at se, fx blade eller grene, der falder i vandet og til sidst ender på søens bund. En stor del af kulstoffet kommer fra luften eller via grundvandet og er derfor sværere for os at se.

Under de rette forhold kan søer optage og bevare store mængder kulstof. Det er der en særlig forklaring på, som handler om to ting:

1. Nedbrydning (respirationRespiration er den modsatte proces af fotosyntese. Respiration Respiration er den modsatte proces af fotosyntese. Respiration kan skrives på formel: C6H12O6 + 6 O2 + energi + 6 CO2 + 6 H2O.Læs mere)
2. Bevaring (lagring)

Nedbrydning: Når fx planter – eller dele af planter, fx bladene – dør, så nedbrydes de. Du kender det sikkert fra skovbunden, hvor blade og kviste ligger og rådner, indtil de til sidst er blevet helt nedbrudtNedbrydning er når dødt organisk materiale omdannes til simpleNedbrydning er når dødt organisk materiale omdannes til simplere forbindelser, som så kan genbruges af levende organismer. Nedbrydning er derfor en del af naturens kredsløb. Processen drives af nedbrydere som fx svampe og bakterier.Læs mere. Når plantedelene nedbrydes, så frigiver det kuldioxid (CO₂) i den proces vi kalder for respirationRespiration er den modsatte proces af fotosyntese. Respiration Respiration er den modsatte proces af fotosyntese. Respiration kan skrives på formel: C6H12O6 + 6 O2 + energi + 6 CO2 + 6 H2O.Læs mere. Denne proces kræver ilt (O₂) for at kunne ske.

Bevaring: Når nedbrydnings-processen foregår på bunden af en sø, så kan det gå meget langsommere end på en tør skovbund. Det skyldes, at søbunden jo er dækket af vand, hvor der ikke er så meget ilt (O₂) til stede.

Hvis vandet i søen eller mosen ovenikøbet er surt, det vil sige, at pH er under 7 (syre), så kan det forsinke nedbrydningen endnu mere. Dette er tilfældet i bl.a. højmoserEn højmose er…En højmose er…Læs mere.

Hvis der i søen både er mangel på ilt og samtidig er et surt miljø, så går nedbrydningen langsomt og i nogle tilfælde næsten helt i stå. Så bliver plantedelene – og andre former for kulstof – bevaret på søens bund i stedet for at blive nedbrudt. Med tiden kan søen altså blive til et stort lager af kulstof.

Vi har fjernet vandet

Mennesker har gennem tiden udtørret vådområder for at udnytte pladsen til fx marker, veje og byer. Vi har faktisk fjernet langt de fleste naturlige søer og moser, og vi har gravet vandløbene dybere og gjort dem lige i stedet for snoede.

Derudover har vi ledt vandet væk fra vådområderne ved hjælp af grøfter og rør. Det kaldes at dræneAt dræne er at lede vandet væk for at gøre jorden mere tør eAt dræne er at lede vandet væk for at gøre jorden mere tør eller nemmere at bygge på. Det kan også kaldes at tørlægge.Læs mere jorden.

Men når man fjerner vandet og dræner vådområderne, så kommer der ilt til jorden. Det sætter fart på nedbrydningen, og store mængder kulstof kommer retur til atmosfæren som CO₂. Det er naturligvis et problem i forhold til klimaforandringerne.

Det er ikke kun et problem i Danmark, men over hele verden. I dag dækker vådområder blot 5 % af jorden, men rummer 25 % af kulstoffet [kilde?]. Hvis vi kan skabe flere vådområder, og lade dem forblive våde fremover, så kan vi også binde mere kulstof til gavn for klimaet.

Klimagasser og klimaregnskab

Det hele handler om kulstof og de forbindelser, kulstof indgår i. Bliver kulstoffet lagret, eller kommer det retur til atmosfærenLuftlagene omkring Jorden.Luftlagene omkring Jorden.Læs mere i form af klimagasKlimagasser kan også kaldes drivhusgasser. Det er de gasser, deKlimagasser kan også kaldes drivhusgasser. Det er de gasser, der bidrager til drivhuseffekten, altså opvarmningen af atmosfæren og klimaforandringerne.Læs mereser?

CO₂ er den mest kendte klimagasKlimagasser kan også kaldes drivhusgasser. Det er de gasser, deKlimagasser kan også kaldes drivhusgasser. Det er de gasser, der bidrager til drivhuseffekten, altså opvarmningen af atmosfæren og klimaforandringerne.Læs mere. Men der findes også andre klimagasKlimagasser kan også kaldes drivhusgasser. Det er de gasser, deKlimagasser kan også kaldes drivhusgasser. Det er de gasser, der bidrager til drivhuseffekten, altså opvarmningen af atmosfæren og klimaforandringerne.Læs mereser fx metan (CH₄), som udledes under iltfrie forholdIltfrie forhold kaldes også for anaerobe. Nedbrydning kræver nIltfrie forhold kaldes også for anaerobe. Nedbrydning kræver normalt ilt, men under iltfrie forhold er der bakterier, der ….Læs mere i vådområderne. Dermed udledes der også kulstof (C’et i CH₄) til atmosfærenLuftlagene omkring Jorden.Luftlagene omkring Jorden.Læs mere.

Hvis vådområderne skal give en klimagevinst, så er det helt afgørende, at der lagres mere kulstof end der frigives.

Det er heldigvis det, der som regel sker i vådområderne. Det ved vi, fordi forskere har målt på disse forhold og kommet frem til, at søer, damme og åer er en stor gevinst i det samlede klimaregnskab. Vådområder lagrer altså mere kulstof end de udleder.

Søen som naturbaseret løsning

I søer og andre vådområder sker der altså to ting, som er vigtige i forhold til klimaet:

• Nedbrydningen går langsomt, så CO₂ fra respirationen frigives langsommere til atmosfæren.
• En stor del af kulstoffet bliver slet ikke frigivet til atmosfæren, men bevaret og lagret i længere tid.

På disse måder er vådområderne med til at mindske udledningen af klimagasserKlimagasser kaldes også drivhusgasser. Det er luftarter, der meKlimagasser kaldes også drivhusgasser. Det er luftarter, der medvirker til drivhuseffekten. CO₂ er en af flere drivhusgasser.Læs mere som CO₂ til atmosfæren og er samtidig med til at optage og lagre store mængder kulstof.

Så man kan bekæmpe klimaforandringerne ved at bevare de vådområder, vi allerede har, og samtidig skabe flere vådområder. Det kaldes for naturbaserede løsningerNaturbaserede løsninger er når man ved at beskytte, bevare ellNaturbaserede løsninger er når man ved at beskytte, bevare eller genskabe naturlige økosystemer som fx skove, moser eller kystområder får naturens hjælp til at løse andre problemerLæs mere.

De naturbaserede klimaløsninger handler om at bekæmpe klimaforandringerne ved at arbejde med naturen i stedet for imod naturen.

Vi skal have mere vand på land

Hvis vi genskaber de vådområder, som vi tidligere har fjernet eller som vi dræner den dag i dag, så kan det være til stor gavn for både klimaet, biodiversiteten og give mulighed for større naturoplevelser.

Det handler om at genskabe den naturlige sammenhæng mellem vandet og landjorden. Det som forskerne kalder naturlig hydrologiNaturlig hydrologi betyder at vandet får lov til at flyde frit Naturlig hydrologi betyder at vandet får lov til at flyde frit i stedet for at blive reguleret eller styretLæs mere. Mange steder i Danmark er vi allerede i gang med genskabe vådområderne og den naturlige hydrologi. Flere og flere åer får deres naturlige slyngningerLæs mere tilbage, og søer og moser bliver genskabt (se figur X).

Så selv om der er lang vej igen, før vi får de tusinder af søer tilbage, som vi har fjernet, så er vi som samfund begyndt at forstå, at vådområder ikke bare er irriterende pytter og sumpe, men gavner både natur, mennesker og klimaet.

[Indsæt billede eller video med eksempel på naturgenopretning inkl. billedtekst]