black checkmark

Højmosen – et kæmpe kulstoflager

FAGTEKST

Fag
Naturfag

Antal normalsider
3,9


figure icon

Højmosen i Holmegaard Mose på Sydsjælland. Foto: Karsten Elmose Vad.

Højmosen i Holmegaard Mose på Sydsjælland. Foto: Karsten Elmose Vad.

figure icon

En almindelig sø med forskellige plante- og dyrearter. På søbunden er der aflejringer af både organisk og uorganisk materiale (=sediment), som typisk indeholder meget næring. Langs kanten af søen kan der både være træer og buske.

En almindelig sø med forskellige plante- og dyrearter. På søbunden er der aflejringer af både organisk og uorganisk materiale (=sediment), som typisk indeholder meget næring. Langs kanten af søen kan der både være træer og buske.

figure icon

Med tiden kan der gro mange planter som siv, tagrør og andre sumpplanter langs bredden. Når sumpplanterne bliver mange nok, gror søen til og er nu en rørsump. Døde planter og andet organisk materiale hober sig fortsat op på bunden. Dermed bliver vådområdets indhold af kulstof større.

Med tiden kan der gro mange planter som siv, tagrør og andre sumpplanter langs bredden. Når sumpplanterne bliver mange nok, gror søen til og er nu en rørsump. Døde planter og andet organisk materiale hober sig fortsat op på bunden. Dermed bliver vådområdets indhold af kulstof større.

figure icon

Nu er rørsumpen domineret af tørvemosser (sphagnum), selv om der også kan være andre planter. Det er nu den mosetype, man kalder for et kær. Et kær får både vand fra grundvand og nedbør. Vandet vil ofte være surt på grund af tørvemosserne, og det sænker nedbrydningen af det organiske materiale. Derfor ophobes der mere kulstof med tiden.

Nu er rørsumpen domineret af tørvemosser (sphagnum), selv om der også kan være andre planter. Det er nu den mosetype, man kalder for et kær. Et kær får både vand fra grundvand og nedbør. Vandet vil ofte være surt på grund af tørvemosserne, og det sænker nedbrydningen af det organiske materiale. Derfor ophobes der mere kulstof med tiden.

figure icon

Hvis der over mange hundrede år er et vådt, næringsfattigt og surt miljø, som tørvemosserne (sphagnum) kan trives i, kan der helt naturligt dannes en højmose. Tørvemosser kan indeholde store mængder vand, og der dannes derfor et tykt, vådt lag af gamle tørv i højmosen, mens levende tørvemosser på toppen af højmosen gror videre. De ældre lag tørv er så sammenpressede, at grundvandet ikke kan trænge op til de øverste lag. Højmosens tørvemosser bliver derfor kun holdt i live af vand fra nedbør. Med lag på lag af tørvemosser breder højmosen sig, og når den vokser opad, stiger grundvandsspejlet også. En gammel højmose kan løfte sig som en kulstof-rig bakke over resten af landskabet.

Hvis der over mange hundrede år er et vådt, næringsfattigt og surt miljø, som tørvemosserne (sphagnum) kan trives i, kan der helt naturligt dannes en højmose. Tørvemosser kan indeholde store mængder vand, og der dannes derfor et tykt, vådt lag af gamle tørv i højmosen, mens levende tørvemosser på toppen af højmosen gror videre. De ældre lag tørv er så sammenpressede, at grundvandet ikke kan trænge op til de øverste lag. Højmosens tørvemosser bliver derfor kun holdt i live af vand fra nedbør. Med lag på lag af tørvemosser breder højmosen sig, og når den vokser opad, stiger grundvandsspejlet også. En gammel højmose kan løfte sig som en kulstof-rig bakke over resten af landskabet.

Tørv er en naturressource

Tørv består af gamle bevarede plantedele og er meget rigt på kulstof. Derfor kan tørv bruges som brændsel, ligesom kul og træ.

Tørv har været en vigtig energikilde i Danmark gennem tiden. Man har gravet tørv i moser siden jernalderen (500 år fvt. til 800 evt.) og helt op til nutiden. Der blev gravet særligt meget tørv til brændsel under de to verdenskrige, hvor mulighederne for at skaffe kul og træ var begrænset.
Siden midten af 1950’erne har man dog i Danmark ikke længere gravet tørv til brændsel, men til andre formål.

Tørv bliver gravet op af højmosen i firkantede blokke, som det kan ses på billedet. Når store mængder tørv er blevet gravet op, så kan det efterlade store firkantede ”huller” i landskabet, kaldet tørvegrave. Mange af dem er i dag fyldt med vand og kan ses som firkantede søer på landkort.

I dag bruges tørv mest til at blande i havejord.

figure icon

Man kan undersøge højmosen og tørvemosserne på forskellige måder. Fotos: Karsten Elmose Vad.

Man kan undersøge højmosen og tørvemosserne på forskellige måder. Fotos: Karsten Elmose Vad.