Højmosen – et kæmpe kulstoflager
FAGTEKST

Højmosen i Holmegaard Mose på Sydsjælland. Foto: Karsten Elmose Vad.
Højmosen i Holmegaard Mose på Sydsjælland. Foto: Karsten Elmose Vad.
Læseformål
Når du har læst teksten, kan du svare på:
- Hvad en højmose er
- Hvordan højmosen kan lagre kulstof, og hvorfor det er godt for klimaet
- Hvordan højmoser kan bevares til gavn for natur og klima
Højmosen er en kæmpe CO2-svamp
Moser er våde eller meget fugtige områder med et særligt planteliv.
Moserne kan gemme på store mængder kulstof (også kaldet C eller carbon). Fx i form af blade og andre plantedele, der ikke bliver nedbrudtNedbrydning er når dødt organisk materiale omdannes til simpleNedbrydning er når dødt organisk materiale omdannes til simplere dele, som så kan genbruges af levende organismer. Nedbrydning er derfor en del af naturens kredsløb. Processen drives af nedbrydere som fx svampe og bakterier.Læs mere, men bevaret i mosens våde og sure miljø.
Det gælder især den type af moser, der kaldes for højmoserHøjmoser er en type mose. Andre typer mose er fx rørsump og kHøjmoser er en type mose. Andre typer mose er fx rørsump og kær. Der er forskel på mosetyperne, både i forhold til hvor deres vand kommer fra, hvilke plantearter, der vokser, deres surhedsgrad (pH) og om de er næringsfattige eller ej.Læs mere. Højmoser kan fungere som et kæmpe lager af kulstof. Hvis kulstoffet er lagret i mosen i stedet for at svæve rundt i atmosfæren som CO2, så er det godt for klimaet.
Lag på lag af kulstof
Højmoser består af planter, der kaldes tørvemosserTørvemosser kaldes også for sphagnum.Tørvemosser kaldes også for sphagnum.Læs mere. Ligesom andre planter, så består tørvemosserTørvemosser kaldes også for sphagnum.Tørvemosser kaldes også for sphagnum.Læs merene i høj grad af kulstof. Og ligesom andre planter, så dør tørvemosserTørvemosser kaldes også for sphagnum.Tørvemosser kaldes også for sphagnum.Læs merene med tiden, og nye kommer til.
Men miljøet i en højmose er vådt, surt, iltfattigtFattigt på ilt betyder at der næsten ikke er noget ilt til steFattigt på ilt betyder at der næsten ikke er noget ilt til stede i mosen.Læs mere og næringsfattigtFattigt på næring betyder at der næsten ikke er nogen næringFattigt på næring betyder at der næsten ikke er nogen næringsstoffer i mosen.Læs mere, og det gør, at når tørvemosserTørvemosser kaldes også for sphagnum.Tørvemosser kaldes også for sphagnum.Læs merene dør, så bliver de ikke nedbrudtNedbrydning er når dødt organisk materiale omdannes til simpleNedbrydning er når dødt organisk materiale omdannes til simplere dele, som så kan genbruges af levende organismer. Nedbrydning er derfor en del af naturens kredsløb. Processen drives af nedbrydere som fx svampe og bakterier.Læs mere. I stedet vokser de nye tørvemosserTørvemosser kaldes også for sphagnum.Tørvemosser kaldes også for sphagnum.Læs mere blot oven på de gamle og døde.
Så i en højmose ligger der lag på lag på lag af døde tørvemosserTørvemosser kaldes også for sphagnum.Tørvemosser kaldes også for sphagnum.Læs mere. Lag på lag med tonsvis af kulstof, som kan blive liggende nærmest for evigt.
Navnet højmose er meget passende, for en højmose bliver faktisk højere og højere år for år.
En gammel højmose kan bestå af op til flere meter tykke lag af tørvemos, der løfter sig som en bakke over resten af landskabet.
Højmosen holder på vandet
Tørvemosserne kan opsuge så meget vand, at de øger deres vægt op til 25 gange. Som en badesvamp.
De er i stand til at suge vandet op til ca. 50 cm. over det oprindelige grundvandsspejlGrundvandsspejlet er det niveau, hvor grundvandet begynder og joGrundvandsspejlet er det niveau, hvor grundvandet begynder og jorden er mættet med vand. Derfra hvor alle hulrum er fyldt med vand.Læs mere. Så højmosen løfter faktisk vandet med sig op og danner på den måde en bakketop af vand i landskabet.
Tørvemosserne producerer også syre. Det sure vand forhindrer andre plantearter i at vokse, men det er ikke et problem for tørvTørv består af døde plantedele, der kun er delvist nedbrudte.Tørv består af døde plantedele, der kun er delvist nedbrudte.Læs meree-mosserne, der derfor kan brede sig. Det sure miljø dræber også bakterier og svampe, som derfor ikke kan nedbryde de døde planter. Man kan nærmest sige, at de døde planter bliver “syltet” i det sure vand, og de derfor bliver bevaret meget længe i mosen.
Højmosens nederste lag af døde planterester bliver med tiden presset sammen af sin egen vægt. Disse sammenpressede lag kalder man for tørvTørv består af døde plantedele, der kun er delvist nedbrudte.Tørv består af døde plantedele, der kun er delvist nedbrudte.Læs mere. Lagene af tørvTørv består af døde plantedele, der kun er delvist nedbrudte.Tørv består af døde plantedele, der kun er delvist nedbrudte.Læs mere fungerer som en slags presenning mellem de nye og gamle planter. Der kan simpelthen ikke trænge vand og næring fra grundvandet op gennem denne “presenning” til de friske planter, der vokser øverst i højmosen. De planter, der vokser heroppe, må derfor klare sig med det vand og de næringsstofferNæringsstoffer er stoffer, som en organisme bruger til at overlNæringsstoffer er stoffer, som en organisme bruger til at overleve, gro og reproducere. Blandt de vigtigste næringsstoffer er kvælstof (N) og fosfor (P). Læs mere, som kommer oppefra fra regn og luft.
Sådan bliver en højmose til
En helt almindelig sø kan blive til en højmose med tiden. UdviklingenUdvikling fra sø til højmose foregår over meget lang tid. NåUdvikling fra sø til højmose foregår over meget lang tid. Når naturområder over tid ændrer sig med forskellige trin eller stadier kaldes det for succession.Læs mere af en højmose sker meget langsomt over årtier og århundreder. Tegningerne nedenfor viser udviklingen fra sø til højmose over meget lang tid. De viser tværsnit af en sø, der med tiden kan vokse til og blive en rørsump, så et kær og til slut en højmose.

Tørv er en naturressource
Tørv består af gamle bevarede plantedele og er meget rigt på kulstof. Derfor kan tørv bruges som brændsel, ligesom kul og træ.
Tørv har været en vigtig energikilde i Danmark gennem tiden. Man har gravet tørv i moser siden jernalderen (500 år fvt. til 800 evt.) og helt op til nutiden. Der blev gravet særligt meget tørv til brændsel under de to verdenskrige, hvor mulighederne for at skaffe kul og træ var begrænset.
Siden midten af 1950’erne har man dog i Danmark ikke længere gravet tørv til brændsel, men til andre formål.
Tørv bliver gravet op af højmosen i firkantede blokke, som det kan ses på billedet. Når store mængder tørv er blevet gravet op, så kan det efterlade store firkantede ”huller” i landskabet, kaldet tørvegrave. Mange af dem er i dag fyldt med vand og kan ses som firkantede søer på landkort.
I dag bruges tørv mest til at blande i havejord.
Mosen til salg
Hvis man køber en pose med havejord, kan man som regel læse på indholdsfortegnelsen, at den indeholder sphagnum eller spagnumSphagnum og spagnum betyder det samme: tørvemosser. Det er to fSphagnum og spagnum betyder det samme: tørvemosser. Det er to forskellige måder at stave og udtale ordet på.Læs mere. Spagnum er det samme som tørvemosser. Det betyder altså at havejorden indeholder tørv, der er gravet op af højmoser. Spagnum er ikke noget man kan dyrke på en mark ligesom korn eller kartofler. Den findes kun i højmoserne.
Så den spagnum, der sælges i butikker og havecentre, kommer fra de naturlige højmoser. Ved at producere og sælge spagnum, så ødelægger man højmoserne. Og samtidig fjerner man det store lager af kulstof, som ellers er bevaret i moserne.
Derudover er højmoserne levested for en række sjældne arter, fx den kødædende planteKødædende planter som soldug kan lokke insekter til og opløseKødædende planter som soldug kan lokke insekter til og opløse dem. På den måde får planten næringsstoffer.Læs mere soldug, som kun kan leve i sure moser sammen med tørvemos. Hvis højmosen forsvinder, så forsvinder de arter også.
Hvis man har en have, så kan man vælge at købe havejord uden tilsat spagnum, og på den måde undgå at være med til at ødelægge højmoserne.
Højmoserne drænes og dyrkes
Højmoserne er også gode steder at dyrke kartofler i. For at dyrke kartofler er man nødt til at fjerne noget af vandet ved at dræne eller tørlægge moserne.
Som tidligere nævnt, så er det sure vand i mosen med til at bevare døde plantedele og dermed kulstof i lang tid. Når man dræner vandet for at dyrke kartofler, så kommer der ilt til de svampe og bakterier, der nedbryder plantedelene. Ilten øger svampenes og bakteriernes respirationNår plantedelene nedbrydes, så frigiver nedbrydere som svampe Når plantedelene nedbrydes, så frigiver nedbrydere som svampe og bakterier kuldioxid (CO2) i den proces vi kalder for respiration. Denne proces kræver ilt (O2) for at kunne ske. Respiration kan skrives på formel: C6H12O6 + 6 O2 –> energi + 6 CO2 + 6 H2O.Læs mere (nedbrydning). Dermed frigives store mængder af kulstof i form af CO2 til atmosfæren. Det er skidt for klimaet.
Bevar højmoserne
Hvis vi som samfund vælger at bevare højmoserne i stedet for at dræne, dyrke eller grave dem op, så kan vi bevare de kæmpestore mængder af kulstof, der er lagret i moserne. Hvis moserne forbliver våde, kan kulstoffet lagres nærmest til evig tid. Hvis vi ovenikøbet genskaber de gamle moser ved at gøre dem våde igen, så kan de binde endnu mere kulstof fremover. Det er alt sammen godt for klimaet.
