Forløbsoversigt
TIL LÆRERENFællesfagligt forløb
Her på siden finder du forskellige ressourcer og aktiviteter, som kan bruges i et fællesfagligt forløb om sø og mose som naturbaseret løsning.
Kernen i forløbet er elevernes egne undersøgelser af en lokal sø.
Eleverne undersøger på forskellige måder søen som kulstoflager og dermed som naturbaseret klimaløsning.
Målet er at skabe forbindelse mellem elevernes egne, konkrete undersøgelser af søen og deres forståelse af sammenhæng mellem klimateori og naturbaserede klimaløsninger.
Der er to fagtekster til eleverne: ‘Søer, kulstof og klima’ og ‘Højmosen – et kæmpe kulstoflager’.
De enkelte aktiviteter kan bruges fleksibelt. De er rettet mod fællesdelen af de fællesfaglige forløb som et fælles repertoire af af tekster, felttur, videoer, modeller, undersøgelser og aktiviteter.
God fornøjelse med undervisningen!
Centrale begreber
Naturbaserede løsninger som emne knytter an til kulstofkredsløbet, drivhuseffekten og fotosyntese.
Øvrige centrale begreber: vådområder, naturlig hydrologi, nedbrydning og bevaring, søkemi, sedimenter, naturudnyttelse, naturbeskyttelse, naturgenopretning, biodiversitet og vandets kredsløb.